Redigerettors 3. jul 2008
Jeg mener bestemt at FCK har den stærkeste trup på papiret. Det gik okay indtil vinterpausen, men efter salget af Hangeland blev forsvaret ustabilt og skader hos Gravgaard (som efter salget af Hangeland skulle mande sig op) gjorde at man havde et forsvar med Zanka, Antonsson og nye Ulrik Laursen.
Forsvaret virkede meget hullet og det er klart at det går galt, når man som hold har bolden så meget, som man plejer, men alligevel lukker mål ind mod mindre hold, som i kampen ikke har haft bolden særlig meget og derfor er kommet frem til få store chancer (hvorimod FCK har haft bolden meget og ikke kommet frem til mange store chancer).
Det vil jeg mene gjorde mentaliteten virkelig dårlig og de helt store chancer blev derfor brændt.
AaB og FCM derimod, synes jeg, er virkelig stærke som hold. De har kanongode spillere, men som hold var FCM og i særdeleshed AaB stærkere. De to hold havde også det held, som FCK søgte forgæves. Det held, som tophold har, og som FCK tidligere har haft.
Intet i FCK har rigtig fungeret. Nogle spillere har gjort det godt, men et par stykker er ikke nok til at vinde mange kampe. Midtbanen har været sejlende i mine øjne. De prøvede forgæves at drible, gøre plads og aflvere de korrekte bolde. Ofte endte det jo i at Grønkjær, Silber, Atiba, Kvist og Sionko prøvede at drible for meget fra kanten og ind i banen (før man var kommet til baglinien), og de rigtige afleveringer til angriberne kom aldrig. Angrebet var ikke skarpt nok, men med en forbedret mentalitet kan der ske store ting hos FCK´s - på papiret - ret så gode angreb.
Der skal købes ind. Et salg af Gravgaard og muligvis JC vil gøre, at man skal købe meget ind. Lad os se hvad der sker :-)