Snak

Mere indhold efter annoncen
Hvis vi vinder gruppen, får vi nok en rimelig nem ottendedelsfinale, men møder tilgengæld nok enten England eller Kroatien i en eventuel kvartfinale.


Er det ikke kun en 1/16-finale man kvalificerer sig til efter gruppespillet?

Skal jeg give et bud, så vil jeg sige, at der er en 50/50 chance for, vi kvalificerer os til VM


Hvis vi sætter chancen for at vinde over Nordmakedonien til 80% (hvilket vel er højt sat), så er chancen 63% for at slå Tjekkiet eller Irland på udebane, hvis det samlet skal give en 50% chance får kvalifikation. Det tror jeg er lige optimistisk nok. Jeg tror chancen er god, men nok ikke helt oppe på 50%....
Hvad er det man jubler over? Jeg tror ikke at Dk kvalificere sig!

Kom så DRC
Svær pulje, ingen tvivl. Mexico og Sydkorea er en klar opgradering ift. Tunesien og Australien fra Qatar. Til gengæld er det ikke hold, der parkerer bussen, og det burde jo egentlig være i Danmarks favør.
Men helt ærligt… når vi ikke engang kan slå Belarus eller Skotland hjemme, selvom én sejr havde sendt os til VM, så har vi jo heller ikke fortjent den billet. Nordmakedonien, Irland og Tjekkiet ser jeg også som stærkere end de to, vi ikke kunne vinde over.
Det er jo til at rive sig i håret over, hvor meget vi selv har kompliceret det ved ikke bare at få gjort arbejdet færdigt mod Belarus i Parken.
Oven i det missede vi 2. seedningslag i dag, og vi bliver heller ikke topseedede til næste VM-kval. Det er næsten derhenad, hvor man begynder at tænke, om det ikke er en fordel at ryge ned i Nations League B. Der er trods alt større chance for at vinde sin gruppe og få en VM playoff-plads den vej.
Ja, der er meget at drømme om ...
Jeg synes hverken, at det er en helt god eller en helt skidt lodtrækning. Jeg har ikke set nogle af de landshold spille siden sidste VM, så man er jo lidt på bar bund.
Mexico på deres hjemmebane, tror jeg, bliver meget svært. Mexico er jo et kæmpe fodboldland, og selv om vi måske ikke kender så mange af deres spillere, så kan de sagtens spille på et højt niveau i Mexico, USA eller Sydamerika. De har vundet den seneste CONCACAF Nations League. Ved VM 22 røg de lige akkurat ud i gruppespillet på dårligere målscore end Polen i en gruppe der desuden havde Argentina og Saudiarabien.
Sydafrika ser jeg muligheder imod. Deres kvalifikation har været lidt haltende. Det er jo normalt flot at slutte foran Nigeria, men Nigeria har virkelig store problemer. Det er specielt, at selv om Sydafrika har scoret 15 mål i kvalifikationen, så er der ingen, der har scoret mere end 2 mål. Sydafrika var ikke med ved VM 22.
Sydkorea er efterhånden et land, som man må regne med som et af de bedre ved et VM. I forhold til den kvalifikationsgruppe, de var med i, er det ikke så imponerende, at de spillede 4 uafgjorte, blandt andet 2 gange mod Palæstina. Men de var dog ubesejrede. Deres topscorer er ikke overraskende Heung Min-Son, som vel også er deres største stjerne. Men Sydkorea kan måske være til at tale med, hvis man kan lukke ham ned. Ved VM 22 gik de akkurat videre på flere scorede mål end Uruguay i en gruppe, der desuden indeholdt Portugal og Ghana. I 1/8-finalen tabte de 1-4 mod Brasilien.
Skulle vi komme med, så er det en svær gruppe, men en gruppe med muligheder.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Vi taber 1-2 til Nordmakedonien

Er det ikke kun en 1/16-finale man kvalificerer sig til efter gruppespillet?


Du har ret. Jeg skal vænne mig til det nye format.
Forza Napoli Sempre!
Slog vi ikke Peru i 2018,?
Hvis man ikke kan slå Belarus på hjemmebane, har man ikke noget at gøre ved en VM-slutrunde. Punktum. Det samme kan vel siges om ca. halvdelen af de kvalificerede hold (hvoraf flere er langt under Superliganiveau). FIFA udvander sit produkt på det groveste - men Infantino kan grine hele vejen til banken.
Hold da fest, for noget skingert hyleri herinde på baggrund af de to sidste kampe.

Al optimismen efter den overbevisende sejr over Portugal i Parken, hvor decideret kvalte dem plus VM-kvalen indtil Belarus er forsvundet som dug for solen?

Tag nu lidt luft ind, folkens.

Jeg er med på faresignalerne i at falde sådan sammen, men der er fandeme også mange positive ting under Riemer, man kunne vælge at pege på i stedet for at gå fuld NATIONEN.
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land. https://imgur.com/a/NnVu7eA
Annonce