Snak

Mere indhold efter annoncen

Duelund bakker op: Ikke en skid med ham at gøre

søn 19. okt 20:35

Vejles dårlige resultater har intet at gøre med cheftræneren, siger Mikkel Duelund til Viaplay efter søndagens 1-5-nederlag til FC Midtjylland. 



Læs hele nyheden her
Set herfra har det alt at gøre med træneren. Vejles trup er som minimum til en solid midterplacering.
Sønderjyske // Nykøbing FC // Danish Dynamite
Som den første i historien, har Vejles træner intet at gøre med resultaterne på banen.
Fyr træneren tid til nyt blod Måske også en bedre målmand
Hvis Prelec tiltedeværelse på bænken ikke gør en forskel, hvorfor så ikke bare fyre ham og spare de lønkroner.
Sympatisk melding fra Duelund. Men det skal han jo også sige.

Selvfølgelig har det en gigantisk rumleskid med Ivan Prelec at gøre. Og IP har ikke gjort det godt nok. Han bør fyres. Også selv om det er et langsigtet "projekt".
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Uanset hvad han mener er det jo det rigtige han siger.
- Det har ikke en skid at gøre med træneren eller lederne - det er os 11 inde på banen, der skal til at steppe op.

Tja, men det er jo tydeligt, at spillerne ikke aner deres levende råd, og det falder jo tilbage på cheftræneren. Man har lige haft en god lang landsholdspause til at træne ordentligt, fx defensive ting som tilbageløb, opdækning og dødbolde og offensive ting som genpres og afslutninger. Det var noget svært at se i dagens kamp, hvad der er blevet trænet op til.

Vi fans bliver bedt om at tro på projektet, men det er jo uendeligt svært at tro på noget, hvor det eneste parameter med fremgang er “vi træner godt”. Ikke alene taber vi ofte, men vi taber efter helt igennem miserable og uacceptable præstationer. Prelec stak af sidste sæson, bl.a. fordi han angiveligt ikke havde de rigtige spillere. Nu har han de rigtige spillere, men nu er vi så i en proces, og efter hvad han sagde i interviewet efter kampen, så skal vi se, hvor VB er om nogle år! Helt ærligt, det kan godt være, det er en proces, men det udsagn er er jo til grin.

Som VB-fans er vi havnet i en slags “catch 22”. Vi har den måske ringeste cheftræner i ualmindelige tider, men fordi han er ansat af Hemmersam og Tønder kommer en fyring ikke på tale, for så taber de ansigt. Derfor dækker de sig ind under, at der er fremgang på parametre, som ingen kender; i hvert fald ikke uden for den sluttede cirkel. På de parametre, som vi andre umiddelbart kan se, er der overhovedet ingen fremgang. Hverken de kvantitative målbare ting som points, mål for/imod, xG (som dog ganske vist ikke siger ret meget), boldbesiddelse osv. eller på de mere kvalitative som fight, indstilling og vilje. Det er som om man rammer et nyt lavpunkt hver gang man spiller. Det har også indvirkning på den vigende tilskueropbakning, hvor der kommer færre og færre på stadion, men hey, vi er jo i proces, så det tager ledelsen også med i den her nedadgående spiral kaldet proces.

Jeg er og bliver VB-fan, men jeg må blankt erkende, at jeg overvejer mit årskort i øjeblikket. Så kan jeg møde op en gang imellem, når det lige passer ind i skemaet. I øjeblikket flytter jeg ting for at komme på stadion, men hvis “det her” er det nye VB, så er jeg ikke så sikker på, at jeg passer ind. Og jeg er ellers kommet kontinuerligt på stadion de sidste 35-40 år.

Skal Prelec fyres? Ja, det mener jeg absolut, men faktisk skulle han jo aldrig have været ansat. Den “fordanskning” af truppen, man har sigtet efter, kunne man jo meget vel også have gennemført i trænerteamet. Der er flere gode danske trænertalenter, som ville have været langt mere oplagte, fx Lønstrup. En anden og mere oplagt ting er, at hvis en trup underpræsterer kan man pege tre steder hen; 1) cheftræneren, 2) spillerne, 3) ledelsen. Jeg synes umiddelbart, at spillertruppen er bedre end stillingen viser. Ledelsen, især Hemmersam, har handlet fornuftigt ind (selv om jeg personligt gerne havde set Kirkegård blive). Så er der cheftræneren tilbage, og ja, jeg synes, at Prelec underpræsterer ekstremt og virker famlende og rådvild i sine dispositioner, hvilket med al tydelighed kommer til udtryk på banen. Men som nævnt ovenfor, så trykker ledelsen (læs Hemmersam) ikke på knappen af personlige årsager. I mellemtiden kan jeg så overveje, om jeg gider at køre til Vejle og se endnu en omgang kønsløst pindsvinefodbold á la Prelec. Lige nu peger pilen på “nej”!
Det eneste, VB ikke har forsøgt de sidste 30 år, er at føre en fastlagt strategi til dørs. Siden den skandaløse fyring af Ole Fritsen (en af sin generations dygtigste trænere) har det været en zigzagkurs uden ende med utallige trænere, spillere og ejere gennem svingdøren. En fyring af Prelec og dermed endnu en genstart vil være en fortsættelse af det samme, gamle mønster. At Prelec tilsyneladende fortsat har opbakning fra Hemmersam, trænerteamet og truppen siger mig, at VB/Hemmersam skal holde en fast hånd på rattet og ikke lade medier og fans presse panikløsninger igennem. Som absolut minimum skal Prelec fortsætte frem til vinterpausen, hvor der vil være tid til at evaluere projektet og træffe velovervejede beslutninger.

VBs trup er åbenlyst ikke til en midterplacering pt. Der er dog masser af spillere i truppen, der tidligere har haft et højt niveau og som skal genfinde sig selv. Faghir er måske det bedste eksempel.

Pt. er der dog alene en solid stamme med Vekic, Velkov, Nielsen, Vestergård, Hjulsager og til dels Bisse og GG at bygge på. Chiaka begynder også så småt at vise et solidt niveau, om end målene mangler. De øvrige er enten meget unge, meget svingende eller skadede.

Men potentiale er der da bestemt. Spillere som Duelund og Bismark har i perioder vist højt niveau, og vi ved at spillere som Enggård og Lund indeholder mere, end de har vist hidtil.

Men hvis det var så ligetil over en kort periode at bringe disse spillere op på deres bedste niveau, havde de nok gjort det i Molde osv. Der er gode grunde til, at de pt. er i VB, og de er ikke for gode til at være her. Det, disse spillere kan gøre for at få karrieren på sporet igen, er at gå ydmygt til opgaven og samarbejde med trænerstaben om at skabe et sammentømret fodboldhold, hvor alle giver alt for hinanden. Kun derigennem giver de også sig selv muligheden for at “shine”.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
PST:
Du har bestemt nogle interessante pointer, men jeg vil alligevel tillade mig at stille spørgsmålstegn ved to af dem:
1) Du betoner, at hvis man vil være konsekvent mht projektet, så bliver man nødt til at beholde Prelec, da en fyring af ham vil være en tilbagevenden til “det gamle VB”. Problemet er blot, at ansættelsen af manden var en fejl i sig selv; ansættelsen af ham ligner noget fra “det gamle VB”. Jeg vover derfor at påstå, at hvis man vil være tro mod projektet, så bliver man nødt til at skille sig af med Prelec. Ligesom dengang med Carit Falch, der heller aldrig skulle have været ansat. Her tog den daværende ledelse ansvar, men da den nuværende ledelse har sat sin prestige ind med ansættelsen af Prelec, kan en fyring ikke komme på tale. Så ledelsen er nødt til at beskytte den værste træner i mands minde for at redde ansigt snarere end at fyre ham og redde projektet.

2) Bærende spillere: Lasse Nielsen, Velkov, Vekic, Hjulsager er jeg enig i er bærende spillere. Vestergård skal ikke bedømmes alene på kampen i går, for det var en urias-post. Han virker imidlertid ikke som en færdig Superliga-spiller, og at han karakteriseres som “solid stamspillere” i VB siger i bund og grund alt. Kæmper fint, men er
konsekvent bagudspillende og meget langsom i både tanke og handling. GG og Bisse viser på ingen måde, at de er berettiget til spilletid på et superligahold. Bisse ligner ikke en, der ved, hvad han reelt skal inde på banen, se fx optakten til FCMs andet (eller er det det tredje mål… har svært ved at skille alle de mål fra hinanden), hvor han taber bolden efter en for VB meget sigende situation, hvor han bare bliver ved med at løbe med bolden i stedet for at slippe den; han tackles sjovt nok og der sættes en kontra i gang.
Potentiale er der da i truppen, men det kræver også en cheftræner, der kan forløse det. Og sådan er det velsagtens med det generelle billede i VB. Grundstenen er lagt til noget meget interessant, men når det nu ikke kører, bliver man nødt til at spørge sig selv om, hvorfor det ikke kører. Er det spillerne, der ikke er gode nok? Nej, overordnet set er det en ok Superliga-trup om end med mangler. Har trænerteamet ikke de fornødne ressourcer til rådighed? Nej, der har velsagtens aldrig været så mange ressourcer til rådighed for et trænerteam i VB. Har ledelsen ikke hentet gode spillere nok ind og generelt været opbakkende for trænerteamet? Nej, ledelsen har hentet ok spillermateriale ind og har bakket trænerteamet mere op end man kan forvente. Sådan kan man jo fortsætte i lang tid, så hvor ligger hunden begravet? Efter min mening ligger hunden begravet i den uforståelige (gen-)ansættelse af Prelec. Udefra set magter han ikke opgaven. Hvad det er for nogle parametre, han lykkes med indefra set, ved vi ikke, for det holder man meget behændigt internt. Men som Tøfting (som ellers ikke skal bruges til sandhedsvidne for ret meget) sagde umiddelbart inden landskampspausen: Han havde aldrig spillet i en klub, hvor det ikke blev påstået, at der blev trænet godt… og at gode træninger aldrig havde givet points i ligaen. Det rammer vel meget godt VBs situation i øjeblikket?

Det er nye tider i VB, og man vil med djævelens vold og magt bevise, at man har sætter det nye projekt højere end points og spil ved at holde på cheftræneren. Efter min mening sætter man i øjeblikket desværre cheftræneren højere end projektet. Som minimum mangler man at kommunikere på hvilken måde, at Prelec lykkes. Det sker nok bare ikke!
Jeg mener ikke Hemmersam skal gå helt fri.

Jeg havde rigtig gerne set os beholde Kirkegaard og grækeren fra den gamle garde.

Så mener jeg Haahr skulle være lejet ud. Hvordan bliver en ung målmand bedre af stort set aldrig at spiłle? Der skulle være hentet en anden målmand ind til at tage konkurrencen op med Vekic. En bedre målmand/en målmand med selvtillid havde måske gjort noget ved mål nr. 1, 2 og 4 (tror jeg nok det var).
Så har Hemmersam forsømt at hente en angriber. Indrømmet jeg var begejstret for vi hentede Faghir hjem og håber stadig det på sigt bliver godt, men har aldrig forstået lejemålet af Chiakha, kan simpelthen ikke se hvorfor vi skal hjælpe FCK med at udvikle en af deres unge spillere så de måske om et år kan sælge ham til plus 100 mill. og så go´ tvivler jeg på han bliver, der havde jeg gerne set en mere proven målscorer eller en fra lidt lavere niveau vi selv kunne udvikle.
De snakkede desuden i tv om at Vejle havde en absurd stor trup uden at spille Europa, men det havde klædt dem at snakke om de mange skader. Van Bruggen, Gundelund, Flø og Bach havde været gode som alternativer i går og helt generelt havde jeg gerne set, hvad Hetemi kunne have gjort for dette hold.

Noget helt andet kan vi ikke slippe for Peter Sørensen som kommentator og ekspert på Vejle kampe? En bitter eks. træner er ikke en god kombination.
Annonce