Det var en god sejr, men det var også på en lidt billig baggrund. Men det kunne man også kalde en professionel kamp. Det er ærgerligt, at vi ikke får omsat flere af vores chancer. Dertil synes jeg, at vi til tider står for lavt mod et noget tamt HN Køge-hold, eller måske rettere så slår vi ikke mønt af at stille os defensivt. Det skal vi blive bedre til.
Det er dog tydeligt, at vi har store defensive udfordringer. Der burde komme en ind i hver kæde, som minimum en højreback, en CB og en angriber. Sæt i gang, Hemmersam!
Og lige et surt opstød til HB Køge til sidst: Jeg havde købt billet med en såkaldt “svedig svante” (pølse med brød), men ingen i pølseboden anede, hvad det var eller hvordan det fungerede. Det er sgu en ærgerlig situation at stille sine hjælpere i og det er da også ærgerligt at skulle betale for en vare to gange.