Tullberg er et stort trænertalent, ellers bliver man ikke U21 træner i så stor en klub som Dortmund. Efter min mening var det kun et spørgsmål om tid før Tullberg fik sit første cheftrænerjob. Jeg havde selv spået at Tullberg ville få chancen i en mindre bundesligaklub først. Men at det blev FCM der slog til, og at de slog til netop lige nu, det overrasker mig altså en hel del. Jeg mener ikke at timingen giver særlig god mening. Havde FCM ledelsen tvivl om hvorvidt Thomasberg var den rette træner, så mener jeg, at man skulle have foretaget trænerskiftet inden sæsonen gik igang. Tullberg er selvfølgelig et spændende trænervalg. Men efter min mening også et high risk high reward trænervalg. Og modsat de fleste andre trænere i FCM, så har Tullberg så vidt jeg ved ingen som helst tidligere tilknytning til FCM. Og han har har så godt som ingen cheftrænererfaring. Det er ret atypisk for FCM at vælge en sådan trænerløsning. Og at Tullberg nu skal overtage en spillertrup han nok knap kender, og at han heller ikke får mulighed for at sætte sit præg på FCMs trup i dette transfervindue, synes jeg også er et klart minus for Tullberg. Nu kommer der så efter Brøndby kampen, som fyrede Thomas Thomasberg bizart nok skal stå i spidsen for, en landskampspause, hvor Tullberg får lidt arbejdsro med truppen. Altså den del af truppen der ikke er på landsholdopgaver. Hvilket nok tynder gevaldigt ud i den trup der er til rådighed for Tullberg i Ikast.
Derfor synes at det er opad bakke for Mike Tullberg fra start af. Presset vil være enormt, og kampprogrammet er tæt. Det er altså potentielt hård kost for en talentfuld, men også en urutineret ny cheftræner.