Der er begået en stor fejl i dette forår. Omgivelserne inkl. næsten alle debattører herinde forlangte efter den forholdsvis gode defensive start på forårssæsonen at holdet skulle begynde at fokusere på det offensive uden at have in mente, at man havde fået mange point ikke kun p.g.a. defensive forbedringer men også fordi der samtidig var tale om en "stolpe ind" periode. Desværre fastholdt trænerteamet ikke fokuseringen på det defensive, men, tror jeg, lod sig rokke p.g.a. pres inde- og udefra. Resultatet blev selvfølgelig at defensiven igen fik problemer og derfor står man nu i næsten samme situation som inden forårssæsonen.
Løsningen må være at købe spillere (eksempelvis Mads Justesen:-), der selv om de er professionelle, følger trænerteamets ideer og tanker omkring skabelsen af en holdånd. Spillere der ikke støtter op omkring dette, også selv om det er gamle EFB koryfæer må selvfølgelig søge andre græsgange.
Gør man dette vil EFB virkelig kunne differentiere sig i forhold til andre danske midterklubber og have en klar konkurrence fordel.
Ønsker man ikke at forfølge den fodboldkultur Jonas Dal står for er der jo kun en løsning.
efb-siden begyndelsen af tresserne