Snak

Poor Scouser Tommy

Der er ingen der taler deres præstation ned.
Det tætteste jeg kommer på er at jeg siger at det var forventet.
Derfor er det stadig en flot bedrift, fra et rigtig godt fodboldhold.

Den slags har jeg ingen problemer med at anderkende.
Jeg kommer bare aldrig til at holde med dem under nogen form.

Hvordan det kan være svært for nogen at se forskellen på de to ting undrer mig meget.
Som jeg skrev det tidligere, så bliver Erling Haaland jo ikke en dårligere fodboldspiller af at jeg ikke kan bakke hans hold op. Jeg kan da sagtens se han har kvalitet.
Så hvad problemet er, forstår jeg ikke.
Kan nogen virkelig have ondt bag i over, at man ikke bare som en selvfølge bakker et andet skandinavisk land op?

@DanielDean

Norge har uden tvivl rykket sig utroligt meget de sidste par år, men forventer du, at de kan blive ved med at spytte spillere ud i Haaland/Ødegaard-klassen? Medmindre svaret er ja, så beror fremkomsten af den slags spillere jo meget på tilfældigheder, selv om nordmændene da helt sikkert har forbedret deres talentudvikling. Og så kan det jo nemt ende som Kroatien f.eks., der ikke har det samme profilerede hold som tidligere, skønt de stadig gør det fint. Eller os, der ikke uden videre kan erstatte et unikt talent som Eriksen, som på sit højeste var i Ødegaard-kategorien.

Herudover synes jeg, du overdriver det aftryk, de norske spillere sætter på store ligaer. Haaland og Ødegaard, ja, og måske også Sørloth, selv om hans målscoring for Atletico er feset en smule ud i denne sæson indtil videre. Men de andre, du nævner, er da ikke over danskerne, der også spiller i de store ligaer, snarere tværtimod. Bobb og Nusa er super spændende og gode spillere for det norske landshold, men er de mere dominerende for deres klubhold end eksempelvis Isaksen og Damsgaard? Det mener jeg overhovedet ikke.

Jeg er ikke bekendt med opgørelsen, der viser, at Norge har flere spillere i Champions League og Europa League, men den vil jeg da gerne se.

Igen, Norge har rykket sig meget, men jeg foretrækker personligt at se en tendens over i hvert fald en 10-årig periode frem for 3-4 år, før jeg vil konkludere, om de har givet os baghjul i fodboldmæssig forstand.

@Razz

Jeg forstår godt din pointe, men jeg forstår omvendt ikke, hvorfor man absolut skal være bedre over en hel 10-årig periode for at kunne tale om, at et landshold har givet et andet “baghjul”. Fodbold bevæger sig i generationer på 4–6 år, ikke i årtier. Spanien fik ikke først credit efter 10 år, Belgien blev ikke kaldt “gylden generation” efter 10 år, og Kroatien blev anerkendt som topnation efter 2018-2022 - ikke på en 10-års kurve.

Det er de aktuelle tendenser, sammenhængen i holdets udvikling, og kvaliteten af den generation der topper nu, der afgør magtbalancen. Og lige dér synes jeg, Norge har overhalet os.

Om Haaland/Ødegaard-argumentet

Du spørger, om Norge kan blive ved med at producere spillere i den kaliber. Selvfølgelig ikke - det kan ingen nation forvente. Men pointen er heller ikke, at de skal blive ved. Pointen er, at de har dem lige nu, og at den nuværende generation er en, der objektivt ligger på et højere niveau end vores, både individuelt og kollektivt.

Det er samme logik, som da vi havde Laudrup-brødrene, Schmeichel eller Eriksen i sit peak. Man sammenligner generationer - ikke hele landets 40-årige gennemsnitstalent.

Om aftrykket i store ligaer

Jeg synes, du undervurderer de norske profiler en smule. Selvfølgelig er det Haaland og Ødegaard, der står i neon, men omkring dem ligger en bredde, der de sidste 3–4 år har udviklet sig hurtigere end vores:

Kristoffer Ajer (fast i PL i flere år)

Aursnes (nøglespiller i Benfica, en af de mest undervurderede i Europa)

Strand Larsen (Var en af La Ligas mest ombejlede angribere inden sit salg til PL)

Nusa, Bobb, Sörloth - alle i klubber på højere hylder end vores tilsvarende spillere i samme alder

Sammenligner du f.eks. Nusa/Bobb med Isaksen/Damsgaard, så er alle fire spillere, der kan afgøre kampe - det er ikke der forskellen ligger. Forskellen er, at Norge i øjeblikket producerer flere rene målscorere og flere spillere med gennemslagskraft i sidste tredjedel, hvor vi i Danmark oftere uddanner teknisk stærke, intelligente spillere, men færre “match-winners” i klassisk forstand.

Det er ikke et spørgsmål om niveau hos Damsgaard eller Isaksen, de er kvalitetsspillere. Det handler om, at Norge lige nu har en generation, hvor toppen (Haaland, Ødegaard, Sörloth, Strand Larsen) fylder hullerne ud netop dér, hvor vi traditionelt mangler: i målproduktion og afgørende actions.

Om Champions League/Europa League

Du har ret: ingen officiel opgørelse findes, og det burde jeg have formuleret klarere. Det jeg mener er ikke et eksakt tal, men en tendens: At Norge de sidste få år har fået flere spillere ind i top-5 ligaer, større klubprojekter og større individuelle roller end tidligere - og i et tempo, der overstiger vores nuværende kurve.

Og så tilbage til hovedpointen

For mig handler det ikke om en 10-årig analyse. Det handler om:

deres nuværende generation er stærkere

deres top-2 er verdensklasse

deres bredde i 20–26-årssegmentet er i eksplosiv udvikling

vores egen udviklingskurve har været lettere flad siden 2021

vores top-profil (Eriksen) ikke længere kan bære holdet

vores kommende generation ikke matcher den norske top (Froholdt er dog lovende)

Det er derfor, jeg siger, at Norge ser ud til at give os baghjul - ikke fordi de har domineret i et årti, men fordi deres nuværende generation er markant stærkere end vores.

Vi vurderer ikke magtbalancen efter 10 år - vi vurderer den efter, hvem der er bedst nu og i de kommende 2–4 år, og jeg føler Norge efter denne kval, har tippet skålen over på deres side, og de kommer kun til at gøre afstanden større.

En stor fodboldnation, kan man i min optik hævde, gør sig gældende i en tilpas langvarig periode, der medfører, at mere tilfældige, kortvarige udsving i gyldne generationer udjævnes. Derfor kan vi i Danmark være særligt stolte. Siden 1984 har vi, for vores populations størrelse, en stabilitet i slutrundekvalifikationer, der overgår præstationerne fra store profiler i en kort (typisk 10-årig) opblomstring. Eksempelvis set hos Rumænien, Bulgarien og nu Norge. At kvalificere sig kontinuerligt i årene med svagere materiale for mindre nationer er langt sværere. Derfor er norges landshold og nuværende kvalifikation stærkt, men det gør ingen stor fodboldnation. Dertil kræves kontinuitet over tid, hvor jeg tænker længere end 10 år og dermed mere end én generation.

@DanielDean

Det er, fordi jeg forstod dig sådan, at Norge på mere strukturelle og langsigtede områder har givet/er ved at give os baghjul. Hvis det kun drejer sig om den nuværende generation af spillere, hvor Norge lettere tilfældigt (i min optik) har et par verdensklassespillere, der gør den store forskel, er det selvfølgelig noget andet.

Jeg synes i øvrigt ikke, jeg undervurderer de andre norske spillere. Blot at deres aftryk på de store ligaer ikke er større end danskernes.