@KEH
Kan følge dig langt henad vejen. Men nu HAR klubbens strategi jo været at satse primært på egen avl, hvilket man jo ikke kan klandre spillerne for - uanset hvad deres hensigter er/har været.
Tror bestemt også, vi mister nogle af dem du nævner, men omvendt må vi også lige give dem chancen for at VISE lidt af den klubånd du efterlyser. Det kan jo godt være, at nogle vælger at hjælpe klubben og i samme moment selv få den nødvendige spilletid og rutine der skal til, for at blive en mere helstøbt fodboldspiller.
B 93 er, som du selv er inde på, en rigtig fin talentfabrik, og man må selvfølgelig forvente at de bedste vil satse på at kunne leve af fodbolden, hvilket de ikke kan i B 93 - i øjeblikket i hvert fald, og derfor vil søge større/rigere klubber for at få indfriet ambitionerne.
Mht. Dyre, så har han bestemt ikke bare tilnærmelsesvis indfriet det man kan forvente af en så dygtig, for niveauet, spiller som ham. Alle der kender lidt til ham ved jo hvad han KAN præstere, og jeg er enig med "B93" i, at det er fint han selv godt kan se han ikke har leveret og ikke er bange for at indrømme det. Og i, at det ville klæde ham at vise så meget klub-spirit at han vil være med til at spille os tilbage.
Sidst, men ikke mindst, må vi håbe, at B 93 trods alt er så meget et navn i dansk fodbold, at klubben trods alt kan tiltrække spillere af en vis kaliber, i forhold til klubberne der nævnes (Greve, Allerød, Frederikssund osv...). Al respekt til dem i øvrigt...
Håber på hurtig tilbagevenden - omend det helt klart bliver svært...
En gang 93, altid 93...!