Snak

Helt fint at en spiller kæmper for landsholdet for det land han identificerer sig med. Landsholdet er noget af det sidste vi kan tillade os være ikke-ironisk patriotiske omkring, det skal ikke undergraves af spillere der vælger landshold af andre grunde end nationalromantik, specielt hvis de bare gør det fordi det er et karriere-move (som mange brasilianske spillere gør) , eller fordi de har bundet sig på et tidspunkt hvor de ikke var modne nok til at tage den overvejelse. Og dermed nej, vi skal heller ikke binde fodboldspillere før de er landsholdsparate, for så at ende ud med spillere der egentlig ikke brænder for sagen når det kommer til stykket, og bare har den rød/hvide trøje som pynt.

Ikke et ondt ord om dem der gør det, og slet ikke et ondt ord om Mor når han vitterligt føler sig mest som tyrkisk fodboldspiller.

maxbakketop,

Heldigvis er Emre Mor enig med mig, siden han har valgt det tyrkiske landshold. Hvorfor har han gjort det? Jo - det er naturligvis fordi, at hans forældre er tyrkere, og ikke danskere. Alle bør følge dette eksempel.

...og til min store overraskelse viser det sig, at Emre Mor har haft disciplinære sager(ja, flertal) i Lyngby. Den have jeg ikke set komme.

Falastin,

Hvis det er tilfældet, så skal man nok revurdere sin forståelse af racismebegrebet, og gerne stoppe med at skrige ´racist´ og lign. konstant. Det er ikke noget at sige til, hvorfor betydningen af ordet er devalueret de seneste årtier.

Og dermed nej, vi skal heller ikke binde fodboldspillere før de er landsholdsparate, for så at ende ud med spillere der egentlig ikke brænder for sagen når det kommer til stykket, og bare har den rød/hvide trøje som pynt.

Sådan set enig. Men problemet her - og i mange andre tilfælde - er, at det er lige netop det de andre lande gør, når de tidligt er ude med snøren. Det kan koste flere talenter på sigt, for flere og flere fodboldtalenter har udlandske rødder på en eller anden måde. Vi havde sidste/forrige år debatten med Jannik Vestergaard og Højbjerg, og der er flere på vej: Lasse Jürgensen i Augsburg, Gonzalo Jørgensen, Justin Shaibu/Køge, Rezan Corlu/Bif, Ali El-Haj/Vejle, Adnan Corovic/Lyngby, Philip Billing/HUddersfield, Marchondes. Ikke at de alle overvejer andre landshold - eller er voldsomt aktuelle pt. - men DBUs passivitet kan meget vel koste flere talenter, når de andre hjemlande er langt fremme i danseskoene (og det er de!). Albanien ville jo også gerne have haft Durmisi...

@Job

Hvorfor er det et problem?

Jeg forstår ham. Hvorfor skulle et angrebstalent vælge at spille for det land, der hører til de allerdårligste til at udvikle og fremelske angrebstalenter.

Tror i ikke han har bidt mærke i, hvordan DBU med klemme for næsen holder Viktor Fischer i strakt arm fra kroppen.

Hvis han havde været forsvarstalent og havde valgt Tyrkiet, så kunne vi brokke os. Men angrebstalenter har langt bedre vilkår de fleste andre steder i verden. Specielt hvis de ikke er typen, der er tårnhøj og vinder luftdueller.

Der er ikke en særlig høj grænse for, hvor meget ego en angriber må havde i forhold til talent i Danmark. Talentet skal hele tiden mindst være tre gange så stort som egoet.

@ Gudsbenådet Gøgler

Nu er det jo ikke mig, som står for at deffinere hvad racisme er eller ikke er. Indlægget jeg sakser fra indholder tydelige elementer af racisme. Hvis du er i den lejr, hvor ikke engang tydelig racisme må påpeges, så er der sgu lang vej igen. Det kan godt være, at du synes racismekortet er ved at være slidt, men racismekortet kortet er om noget endnu mere slidt.

Store dele af det amerikanske landshold består jo også af tyskere som ikke er gode nok til deres eget hold. Jeg synes bare der burde være nogle regler som f. eks. at man har boet minimum 5-10 år i det land man kan repræsentere. Og jeg mener jo netop Mor burde repræsentere Danmark af samme grund.

Hold da op den her tråd fik alle skabs-nazierne ud

Nej, du skrev at pågældende kommentar ´snildt kunne opfattes som racisme´.

Heraf er mit svar, at man skal stoppe med at se spøgelser overalt. Det er ikke racisme at påpege tilfredsheden med, at en tyrker vælger det tyrkiske landshold fremfor det danske. Det er kun naturligt, da Emre Mor er tyrker, og ikke dansker. Emre Mor er her af samme overbevisning.