Hvorfor dælen hidser folk sig sådan op? En dreng siger, at han gerne vil spille for et andet landshold. Big deal. Da Pierre-Emile sagde at han ville spille for Danmark var det én stor jubel. Da Pione Sisto fik sit statsborgerskab var der fest i gaderne. Da Jannik Vestergaard lagde op til at han ville overveje Tyskland hvis han ikke snart blev udtaget, så var der ramaskrig, og nu hvor en 18-årig knægt uden førsteholds erfaring melder ud at han vil spille for de tyrkiske ungdomshold, så hyler tonen igen.
At man gider bruge krudt på det er udover min forstand. Og jo jo, jeg forstår skam godt de politiske og af og til lidt fremmedfjendske undertoner - Og fred være med det. Der er vi jo heldigvis så forskellige, men nu er reglerne jo som de er, og har været det i mange mange år, og oftest af alt har de været til vores fordel. Hvorfor skal der så kævles i én uendelighed når det en sjælden gang går imod os?
På vores A-landshold (og omkring det) har vi følgende spillere der har valgt Danmark frem for et andet land:
Kasper Schmeichel
Pierre-Emile Højbjerg
Jannik Vestergaard
Riza Durmisi
Jores Okore
Erik Sviatchenko
Pione Sisto
Martin Braitwaite
På vores U21 hold har vi:
Emiliano Marcondes
Kenneth Zohore
Og så er jeg i tvivl om spillere som Yussuf Poulsen, Andrew Hjulsager, Pascal Gregor.
I nyere tid har vi mistet én kvalitetsspiller og det er Winston Reid. Resten har været komplet og aldeles ligegyldige for vores A-landshold. Tilgengæld har vi sikret os alle ovenstående, og sikkert mange flere jeg har glemt.
Silkeborg IF