Det er vel ikke vores opgave at holde styr på UEFA og de respektive Corona restriktioner?
Jo, det er da lige præcis jeres opgave at holde øje med corona restriktionerne, såfremt I ønsker at rejse ud og se fodbold, hvis ansvar skulle det ellers være? Informationerne har længe været tilgængelige, så det må da stå for egen regning, at man ikke selv har undersøgt det, før der er for sent.
Det der med, at man ikke må have en holdning hvis man ikke har råbt op i vældig god tid er jo bare noget bullshit. Ting kan godt være forkerte i lang tid, men først blive aktuelle for folk når de ser konsekvenerne.
Du må da også hjertens gerne have en holdning, det er bare begrænset, hvor alvorligt den kan tages, når man har været bekendt med forholdene i lang tid, men først reagerer, når det er for sent. Forslag som, at finalerne skal rykkes til Tyskland, er jo hovedrystende, når vi står her, to døgn før de skal spilles.
Allerede efter to kampe skrev jeg et opslag herinde hvor jeg redegjorde for at jeg fandt det underligt at England var det eneste hold der kunne få en hjemmebane i 1/8 finalen ved at vinde deres gruppe, til trods for at der blev spillet i Danmark, Holland, Spanien, Italien, Ungarn mv. - det var bare ikke muligt for et eneste af disse hold at få hjemmebane i 1/8 finalerne ved at vinde deres gruppe. Jeg ved ikke om det var muligt via et eller andet mærkværdigt 2´er-3´er system, men England skulle immervæk "bare" vinde gruppen og så var de sikret en hjemmekamp.
Det skal du skælde ud på Irland over, som valgte at trække deres værtskab to måneder før EM, hvilket betød, at England overtog 1/8-finalen.
Så allerede der har det jo været mere en slutrunde i England end det har været en slutrunde i Europa. Det er vel samlet set meget lidt underligt at de 4 hold der er tilbage er nogle af de hold med absolut bedst vilkår for tilskuer og rejsetid. Det kunne og burde man have gjort bedre fra UEFAs side.
Igen, England overtog Belgiens gruppekampe, da sidstnævnte ikke kunne leve op til kravene, hvilket skete i December 2017. Hvorfor brokkede man sig ikke dengang? I 3,5 år har du vist, at England både får tre gruppekampe på hjemmebane, samt er vært for semi- og finalen, alligevel venter du til, at man er to runder inde i turneringen, før du råber højt. Hvad forventer du så, at de gør her?
Lad os nu lege med tanken om at England var røget ud til Ukraine, hvor mange ville så komme på stadion i de tre sidste kampe?
Pas. Og det finder vi aldrig rigtig ud af.
Jeg er med på at stadion KAN fyldes med 60.000, men hvis det kun var briter og "derboende" fans, så ville man se Wembley med 20.000 tilskuere. Det havde UEFA næppe fundet tilstrækkeligt. Men nu hjælper det lidt fordi England må formodes at gå i finalen, og så berøres kun én kamp i væsentlig grad, frem for alle tre.
Det tror jeg nu ikke havde været tilfældet.