Tror ikke Herning har lige så mange kampe... Men lad os bare flytte til Herning så vi kan klage over nye ting. Det er trods alt os danskeres yndlings aktivitet ud over druk.
Nu har jeg set den her kommentar i alskens forskellige variationer over flere emner og i flere tråde omkring det danske landshold i dag. Derfor synes jeg, det er på tide, at vi kollektivt sætter os på vores flade røv og læser ordbogen sammen. Blot så vi kan skelne mellem to så simple begreber som brok og kritik ...
Brokke sig: det at beklage sig (urimeligt) over noget; det at give (højlydt) udtryk for sin utilfredshed eller kritik også om ytring som indeholder en urimelig eller højlydt beklagelse over noget.
Kritik: undersøgelse og bedømmelse af egenskaber eller kvaliteter ved noget eller nogen fx ved kunstneriske præstationer.
Jeg er med på, at linierne mellem begreberne indimellem kan forekomme slørrede, og ja, danskere er da særdeles gode til at brokke sig. Men lad os nu ikke skyde hinanden vores nationalsportslige fejl og mangler i skoene for hver en pris.
Jeg prøver blot at sige, at det er fair nok, at rette kritik - især af græstæppet i Telia Parken her til aften. Og når du fyrer sådan en eddikesur kommentar af i kølvandet på et undrende, konstruktivt kritisk spørgsmål, så er det faktisk dig selv, som fremstår som aftens største brokkerøv.
Hvorom alting er ... så var det altså dagens sure opstød fra min side af. Det beklager jeg.