Snak

Mere indhold efter annoncen
Det sjove med eftermægle er jo at det ofte er sidste tid der huskes.

Jon Dahl var voldsom god for landsholdet han scorer 52 kasser, ofte i en poistion bag Ebbe Sand. Han scorerede altid i de vigtige kampe. At han havde en lidt lukket personlighed gjorde ham en smule unlikeble men han var en maskine!! Men huskes i den brede befolkning for hans VM i 2010 som ikke var ret godt.

Grønkjær vil jo af de fleste blive rangeret over Jørgensen og Rommedahl fordi han var så markant i Fck og dermed blev eksponeret. Men han fik jo alt for lidt ud af et heftigt talent, og scorer 4-5 mål i 80 landskampe. Rommedahl var jo langt mere markant med scoringer end Jørgensen og Grønskål. Men mediedarling var han ikke!!

Helveg var bare stabil. gjorde det ikke sværere end det var, men altid på højt nivaue.
AGF og kun AGF!! KSDH!!
kun 1 sølle mål mod top 15 hold


Nu skal jeg indrømme at jeg husker ikke alle hans kasser. Men husker da mål imod Kroatien, Holland og England som alle er top 15.

Men du har ellers ikke helt uret i at han har leveret for lidt til slutrunder!!
AGF og kun AGF!! KSDH!!
Der er også bare flere landskampe nu end for 20-30 år siden.. Det gør det lidt nemmere.

Dermed ikke sagt noget om at nogen er bedre, eller dårligere end andre.
Mange glemmer hvor kampafgørende Rommerdahl ofte var, fordi han ind imellem lavede tekniske fejl på serie 6 niveau.
21 mål og 15 assist er ikke dårligt.

Men han huskes alligevel ud fra Mølbys kommentar om at "Problemet med Dennis Rommedahl er, at hans første berøring også ofte bliver den sidste"
It's so easy to laugh, it's so easy to hate It takes strength to be gentle and kind Bif siden 1985
Soccerjedi

Dit indlæg bærer rimeligt præg af "recency bias".
Jon Dahl Tomasson var bedre end du tror eller husker. I Heerenveen, Milan og i særdeleshed Feyenoord var han en top-angriber.
Thomas Helveg var en vigtig spiller i serie a i næsten et årti for Udinese, AC og Inter Milan.
Martin Jørgensen var også fast mand i serie a for Udinese og Fiorentina i noget nær et årti. På det tidspunkt var begge klubber regelmæssigt i top 3-6. Thomas Sørensen har omkring 400 PL kampe. Og Morten Olsen var en legende i belgisk fodbold dengang fodbolden ikke var koncentreret i få top-ligaer. Blandt andet vandt han den belgiske liga flere sæsoner i træk og UEFA cuppen med Anderlecht...
Silkeborg IF - hvilket har dyrket en resigneret accept i mit væsen over mange elevator-år
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jon Dahl er den bedste danske angriber siden Elkjær – altså den 2. bedste i nyere tid.

Elkjær havde nogle år, hvor han var blandt verdens 3-5 bedste angribere.

Jon Dahl var nok højst blandt de 30 bedste i de år han var bedst. Men det er også fantastisk.

(Hvis Bendtner havde lidt mere fornuft mellem ørene, ville han måske lige akkurat kunne have klemt sig ind foran Jon. Hans topniveau så ud til at være højere tilbage i 2008-10 stykker...)

Wind og Højlund er lovende spillere, men de har slet ikke præsteret noget der ligner endnu. Sidstnævnte har potentialet til at komme op i nærheden af Elkjær.

Schmeichel og Laudrup var ligesom Elkjær i top 5 på deres position på verdensplan i flere sæsoner. Så de er ligesom med Elkjær og Allan Simonsen helt unikke.

I nyere tid er det desværre kun Eriksen, der har lidt af det samme snit. Eriksen var vel stadig lige niveuaet under de Bruyne, Silva, Modric etc, da han var allerbedst.



Egentlig lidt en “spøjs” liste. Når man løber ned over den er det vel kun Schmeichel og Laudrup der for alvor var det man kan kalde store profiler med international topniveau

Problemet er vel også at Danmark trods alt ikke er en nation der har haft så vanvittigt mange spillere man kan kalde "store profiler med internationalt topniveau". De eneste spillere man i den forbindelse kunne savne på den liste, er vel Brian Laudrup, Elkjær og Allan Simonsen?
Preben Elkjær var en af de allerbedste i verden, da han var på sit højeste. Han fik en tredjeplads i Ballon d’Or-afstemningen i 1984, og året efter fik han så en andenplads.

Det er altså sindssygt flot af en dansk spiller at blive stemt som en af verdens tre bedste spillere to år i træk..
“Football is the most important of the least important things in life” -Jürgen Klopp.
Listen domineres vel primært af Morten Olsens tro soldater, da det er den/de generationer der for alvor begyndte at få 100+ landskampe. Det gjorde man jo ikke rigtigt førhen i 80´erne og 90´erne.

De næste kandidater til at entre listen må vel være Schmeichel, AC og Højbjerg

Fun fact: samtlige på listen har spillet under Morten Olsen - pånær Laudrup og Olsen selv
Allan Simonsen var ekstremt stor, spillede for de bedste klubber i Europa og blev årets spiller en enkelt gang.
Annonce