Snak

Mere indhold efter annoncen
Der var to kampe, hvor FCK underpræsterede resultatmæssigt i ligaspillet i sidste sæson: 1-2 hjemme mod Bialystok i første kamp og 0-3 ude mod Rapid Wien i 6. og sidste kamp. Det må vel være de kampe, at Neestrup mener, at de kunne have gjort det bedre.
I kampen mod polakkerne var FCK meget dominerende hele kampen, men på grund af ineffektivitet, uheld og en meget god målmand hos modstanderholdet stod det meget misvisende 1-1 mod slutningen af kampen. FCK går op i et højt pres, men langt ind i overtiden er der pludselig en makedonsk indskiftningsspiller, som scorer på et fantastisk langskud. At de var ineffektive kunne de jo næppe gøre så meget ved taktisk, men de kunne muligvis have forsvaret sig hjem til 1-1, hvis ikke de havde gået så højt til sidst. Inden kampen mod Rapid Wien var de sikker på en 16-delsfinale og en direkte 1/8-delsinale var meget, meget usandsynlig, selv hvis de vandt. Jeg så ikke kampen, men det lyder til, at FCK helt retvisende fik tæv med 3-0. De roterede da også noget, og deres forberedelser har muligvis ikke været optimale, da de også var pressede i Superligaen. Hvis de kunne have vundet mod Rapid Wien eller spillet uafgjort og scoret minimum 3 mål mod Rapid Wien, ville de aktuelt have undgået Chelsea i 1/8-delsfinalen. Det er jeg bare ikke sikker på, at de havde kunnet selv med en bedre forberedelse. Det var bare ikke til at regne ud på forhånd og aktuelt havde det måske været lige så godt, hvis de havde kunnet tabe med 4 eller 6 mål og faldet yderligere et par placeringer tilbage. Men generelt er det selvfølgelig sandsynligvis bedst at slutte så højt som muligt, så jeg har også lidt svært at se, hvad det er de skulle have lært af forløbet, som de ikke vidste i forvejen.
Annonce