Snak

Mere indhold efter annoncen
@ Hammers4ever

Jeg er så gammel, at jeg tydeligt husker 90´erne og 00´erne. Der var det Manchester United, som alle elskede at hade. Jeg hørte jævnligt om, at United-fans var sådan og sådan. Dem, jeg kendte/kender, var der nu ikke noget at udsætte på. Fine folk. Men når en klub har succes, vil det altid tiltrække typer, der bruger klubbens succes til at håne andre klubber og fans. Det har de åbenbart et behov for.

Modsat dig har jeg sjovt nok et positivt billede af den generelle LFC-fan. Loyale mennesker af folket. Jeg kommer ikke så meget på barerne længere for at se bold, men da jeg gjorde, var der et fint forhold mellem LFC-fans og andre fangrupper, på de steder jeg kom. Der var selvfølgelig drillerier, og især nogle United-fans havde travlt med at minde os om, at vi ikke havde vundet noget af betydning i årevis. Men den landede altid på, at vi hyggede over nogle fadbamser, dart, terninger osv. Gode tider var det.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
Det er altid en sjov debat og jeg hælder meget til PST-tilgangen om, at succes avler den slags modtryk. Jeg kan ligeledes huske de United-dominerede perioder, hvor ABU-tingen opstod i ren lede over, hvor gode de var på Old Trafford.

Jeg er bestemt også stødt på en større andel af YNWA-syngende tågehorn, men det samme kan siges om alle andre fangrupperinger. Dem kan man heldigvis ignorere.

Jeg har endnu til gode at føle mig specielt forhadt i England, fanforholdet til trods. Har efterhånden besøgt en del byer i fodboldmæssig øjemed og har endnu ikke haft fornøjelsen af, at blive udskammet på baggrund af mit røde bias. Men at bruge det som et pejlemærke for tingenes generelle tilstand er måske også lidt søgt.

På forum kan jeg fint leve med, at være en del af den flok, som "alle" har et anstrengt forhold til. Man kan jo trods alt bare lukke skærmen ned, hvis det bliver for meget. Og heller ikke her føler jeg mig synderligt udskammet, trods alt.
@Kimochi

Ja du virker da overhovedet ikke bitter og indebrændt på Everton og deres fans...
Annonce