Snak

Nej, ikke nu. Men prøv at gå tilbage en flok år, før de stod frem og indrømmede det. Dengang var der jo masser af folk, der ikke troede på dem. Men vi skulle høre på flosklerne i årevis. Viljen var Rolfs doping, og alt det der.

Pointen er ikke, at fordi Rolf er ren, så er alle spillere på dope. Pointen er, at nogle gange kan man godt regne ting med en rimelig sandsynlighed, selv om de hårde beviser mangler.

En tåbelig sammenligning. Dengang var cykling fuld af mistillid og den ene cykelstjerne efter den anden blev taget eller indrømmede senere. Der var ingen tvivl om at der var skabt en kultur hvilket gjorde det usandsynligt at andre cykelstjerner skulle være rene. Der var rent faktisk et grundlag for at tro på selvom beviserne manglede.

Man kan ikke sammenligne det med fodbold som slet ikke har det ry eller andet som kunne indikere en form for udbredelse. Hvis der skulle være en rimelig sandsynlig så må det underbygges bedre end jeg tror. (og i øvrigt er i naive hvis i ikke tror mig)

I sig selv, nej. Men overvej hvor sjældent vi hører om, at en fodboldspiller er taget for doping og overvej så, hvor konkurrencepræget sporten er. Der er endda nogle stakler derude, der lyver om deres alder, for at kunne få en fordel i en håndfuld år.

Jeg tror da sagtens der kunne være flere dopede end de få som bliver fældet, men at det skulle være udbredt tendens eller organiseret er lige nu meget usandsynligt. Jeg er ikke afvisende men jeg vil gerne overbevises lidt bedre end tilfældet er.

Men der er stort set ingen overhovedet, der lige tager fra godteposen for at have lidt mere overskud efter 60 minutter med højintenst spil? Ingen som lige guffer et ekstra "kosttilskud" for at have lidt mere muskelmasse at stå imod med?

Så går vi måske ind i en gråzone. Jeg er overbevist om at spillere/læger går lige til grænsen ift. hvad der må tages i form af medikamenter og kan “snyde” ved bruge medikamenter som endnu ikke kommet på dopinglisten.
Men spørgsmålet er hvor stor en effekt det kan give? Man får måske mere energi eller mindre ondt til at performe bedre. Vil man kalde det doping eller skal det være en form for doping hvor man outperformer på flere parametre?

Det er jo stort set umuligt at tro på. Specielt når spillere heller ikke har hverken blodpas eller whereabouts regler at bekymre sig om. Den totale mangel på dopingsager er dermed ikke så meget et bevis på, at ingen nogensinde doper, som det er en indikator på, at metoderne til at kontrollere det nok ikke er tidssvarende.

Dopingkontrollen kan vel altid forbedres og cykling har fx taget drastiske metoder fordi det har været en nødvendighed. Fodbolden kunne godt lade sig inspirere hvis de finder det nødvendigt og hvis der er en generelt mistillid til spillerne. Den findes bare ikke. Medierne ville kaste sig over det hvis der bare findes et lille snært af bevis på sporten er korrupt.
Men det påstås også at FIFA er en del af denne korruption og skjuler det. Tror du på det?

Sagt anderledes, jeg vil godt købe, at hovedparten af spillere ikke tager noget ud over vitaminer og smertestillende, men jeg tror simpelthen ikke på, at ingen spillere overhovedet gør det. Og hvis det er resultatet af de officielle myndigheders undersøgelser, så er de undersøgelser ikke troværdige.

Det er heller ikke min påstand. Jeg udfordrer brugere som har en vild påstand hvilket altså ikke betyder at jeg står i den total modsatte grøft.

Tilsvarende med Mettes SMS´er. Det er simpelthen ikke troværdigt, at ingen med relation til statsministeriet var klar over, at hun slettede sine SMS´er. At det skal fejes under tæppet som et hændeligt uheld, det er jo en "hunden åd min fristil" forklaring af format. Den er svær at tro på fra en 12-årig og fuldstændigt umulig fra en relativt kompetent statsminister.

Jeg er slet ikke nok inde i den sag. Umiddelbart er det en lidt mere håndgribelig sag hvor man ved rigtig meget om processen og hvor man kan rationalisere sig til at det kan være overvejende sandsynligt at det skete.

På ingen måde sammenligneligt med fodboldspillere skulle være dopede fordi nogle spillere tidligere har gjort det og fordi dopingkontrollen ikke er gennemsikret.

En anden ting er at pengene i fodbold er vel 10-20 gange større end de beløb de aller største cykelhold opererer med, så det økonomiske incitament til at snyde, er også væsentligt større i fodbold.

Når man samtidig kigger på den velvilje der er i FIFA mv. til at modtage brune kuverter fra lyssky mellemmænd, så er tanken da ikke helt umulig at tænke, om der er nogle der betaler sig fra at prøver kan forsvinde.

Jeg er overbevist om at doping i fodbold er en større ting, end folk tror - og den gamle traver med at uanset hvor meget man doper sig, så bliver man ikke bedre til at skyde med det dårlige ben holder ikke mere. Fodbold i dag er jo meget mere om fart og løbepensum, end det var i 80´erne og 90´erne - og det er jo præcis her doping kan "hjælpe".

Tag f.eks. et kig på Valencia i deres guldalder omkring årtusindeskiftet.

Jeg er noget nær 100% sikker på at Fuentes hjalp dem lidt rigeligt. Da holdet efterfølgende blev spredt, så var det godt nok ikke mange spillere der kunne holde deres niveau.

Om det var doping eller at alt bare klikkede på det hold, skal jeg ikke kunne sige - men i min optik var det meget mystisk at så mange spillere kunne falde så meget i niveau efterfølgende.

@MezutCarzola

Jeg er som udgangspunkt meget lig dig hvad angår at mavefornemmelser, følelser og gætterier ikke er valide argumenter for noget som helst - omend jeg tror hvis vi skal længere i debatten skal vi prøve at flytte os alle tættere på hinanden og flytte baren fra "hvis der ikke er beviser i form af en fodboldspiller med nålen i armen, så tæller det ikke" på den ene side, og så "Du er en naiv bondeknold hvis du ikke anerkender at alle er dopet" argumenterne - her har jeg selv et ansvar og det beklager jeg.

Men den udregning, skal vel have et fundament af bare et eller andet - altså andet end spekulationer, grebet ud af den blå luft. Argumentet bliver for uhåndgribeligt, hvis ikke man får et konkret bevis, af den ene eller den anden art, at forholde sig til.

Debatten fundere lidt i netop dette - det handler i høj grad om kultur. Der er her i tråden fremlagt konkrete eksempler på sager hvor der med alt sansynlighed har været tale folk indenfor sporten der har indikeret at noget var for godt til at være sandt. Derudover er der konkrete eksempler på en kultur der simpelthen ikke er i anti doping agenturets favør... disse eksempler er det tætteste vi nu engang kommer på beviser for os bold debatøre - så kan snakken kvæles ved at sige "HA! du har jo ingen BEVISER", men kunne det ikke være mere interessant så at debatere, hvorfor mon ikke blot fodbolden følger de samme test regimer som andre sports ? hvilken interesse skulle FIFA & UEFA (bundkoorrupte systemer kan vi vel blive enige i?) have i at undgå dette ?

[...] At nogle spillere lyver om deres alder, for at gøre dem selv mere attraktive over for europæiske klubber, har vel ingen direkte sammenhæng med, hvor meget eller lidt andre fodboldspillere så doper sig - eller er der en pointe, jeg misser her? [...]

nej, og ja.
Der findes selvsagt ingen konkrete beviser - men argumentet lyder: hvis du er villig til at lyve om din alder (og kan slippe afsted med dette fra ungdoms årene og til voksen), du er villig til at smide dig på jorden i åbenlys snyd med millioner af mennesker der kigger med, du er villig til at sparke et andet menneske ned, er det så helt utænkeligt (in mente ovenstående at der ER flere konkrete eksemple på folk intern i sporten der påstår at der forefindes doping) at nogle også er villige til at tage doping ?
- vi snakker om forskellen på at være en talentfuld, men ukendt fodboldspiller i Ukraine og så spille for et tophold i Premier league og kan sikre dig og din familie økonomisk mange år i fremtiden - for ikke at snakke om menneskets instinktive behov for at hævde sig overfor andre og være den bedste.

Jeg er ikke afvisende for, at der er mere doping i fodbold end forventet, om end jeg har svært ved at se, hvad meget af det skulle gavne.

Så skal vi måske igang med at definere hvad folk mener doping reelt er ?
men der er KÆMPE fordele indenfor fodboldensverden ved at tage doping.
- væksthormoner der hjælper med at opbygge muskelmasse
- restitution mellem kampe.
- bedre restituion mellem sprintsne i kampene så man kan hurtigere og i længere tid kan overløbe sin modstander og nå bolden først.
- bedre stamina så ens beslutningsevner er bedre sidst i kampen end sin modstander.

Tillad mig at vende dine argumenter, jeg håber jeg kan få det til at give mening :)

Det at du som fan nærmest afviser, eller ihvertfald negligere argumenterne, hvor tynde de end er, til at være uhåndgribelige påstulater uden bevis. er netop en del af fodboldens kultur: en manglende VILJE til at ville åbne for låget. så kan vi prøve at lege omvendt bevisførelse ? blto for debattens skyld:
Vores argumenter er: det er oplagt at med de penge, og prestige der er på spil i fodboldens verden sammenlagt med hvor lidt vilje FIFA og UEFA har til at understøtte WADAS arbejde at der MÅ forefindes doping i fodboldens verden.
- HVORFOR forefindes der ikke Whereabouts for fodboldsspillere ?
- HVORFOR har man ikke ville indføre blodpas ?
- HVORFOR testes der så lidt indenfor fodbolden ?
- HVORFOR er karantænerne så korte ?
- HVORDAN kan det være at doping sager ikke oplever lige så stor gennemsigtighed fra sportens myndigheder som i eksempelvis cykelsporten, før flere år efter at udøveren er taget, på en eller anden sidenote på DBU hjemmeside? ingen pressemøder, ingen offentlige udmeldinger til medierne.. blot stilhed.

09043428

n tåbelig sammenligning. Dengang var cykling fuld af mistillid og den ene cykelstjerne efter den anden blev taget eller indrømmede senere. Der var ingen tvivl om at der var skabt en kultur hvilket gjorde det usandsynligt at andre cykelstjerner skulle være rene. Der var rent faktisk et grundlag for at tro på selvom beviserne manglede.

Man kan ikke sammenligne det med fodbold som slet ikke har det ry eller andet som kunne indikere en form for udbredelse.

Denne sætning er vel netop et "bevis" på hvorfor kulturen er anderledes i de 2 sport. fodbolden har netop ik dette ry fordi hver gang der er anløb til noget så begraver FIFA og UEFA sagerne i samme argument som du fremføre: "Det har vi ikke noget af her i fodbolden, ingen bliver jo taget."
Efter min bedste overbevisning er der heller ikke tvivl om at der indenfor fodbold er en kultur for at "doping er det cykelrytterne bruger, det vi bruger er blot helt almindelige præparater der lige giver et edge - det gør alle de andre i øvrigt også"

Jeg tror da sagtens der kunne være flere dopede end de få som bliver fældet, men at det skulle være udbredt tendens eller organiseret er lige nu meget usandsynligt. Jeg er ikke afvisende men jeg vil gerne overbevises lidt bedre end tilfældet er.

Jeg kan desværre ikke komme med beviser - desværre fordi jeg tænker jeg kunne være en meget rig mand, men også for at vinde denne debat - det ku da være herligt :)
MEN i mangel på beviser kan vi så ikke istedet lege lidt med sansynligheden:
Hvis vi anerkender at doping FOREFINDES inden for fodboldens verden, og også har en klar gavnlig effekt. hvor sansynligt er det så, med de penge og den prestige der er i de små fordele i fodboldsporten er det så ikke at der er flere spillere der gør brug af præstastiionsfremmende midler ? dertil iøvrigt at du har et øverste organ der ikke har interesse i at fange dig i det heller.

Så går vi måske ind i en gråzone. Jeg er overbevist om at spillere/læger går lige til grænsen ift. hvad der må tages i form af medikamenter og kan “snyde” ved bruge medikamenter som endnu ikke kommet på dopinglisten.
Men spørgsmålet er hvor stor en effekt det kan give?

* det giver STOR effekt - både på at afgøre kampene (det er trods alt kun 1 mål der afgøre succes til fiasko - europa league triumf eller total fiasko (Tottenham VS United) men også hvorvidt en spiller kommer gennem nåleøjet fra akademi til top professionel fodboldspiller - bliver du mangemillionær eller ender du stadig med at skulle være kontorassistent ?
Man får måske

mere energi eller mindre ondt til at performe bedre. [b]Vil man kalde det doping eller skal det være en form for doping hvor man outperformer på flere parametre?

Jeg skal hjælpe dig: det er ALT sammen doping/præstationsfremmende.. men netop det at gradbøje det er en af forskellene de 2 sportsgrene imellem: Contador blev knaldet på en mikro promille af et stof der med høj sansynlighed bruges til at sløre med, men ingen bevis og ingen egentlig gavnende effekt. i fodboldens verden skal spilleren fanges med sprøjten i armen før end der gøres noget.

gkontrollen kan vel altid forbedres og cykling har fx taget drastiske metoder fordi det har været en nødvendighed. Fodbolden kunne godt lade sig inspirere hvis de finder det nødvendigt og hvis der er en generelt mistillid til spillerne. Den findes bare ikke.

nemlig ... det er da interessant at tænke over HVORFOR er fodbolden ikke villig til at lade sig inspirere ? hvis cykelsportens begrænsede midler kan indføre disse tiltag, hvorfor kan fodbolden så ikke ? hvem finder det iøvrigt ikke nædvendigt ? WADA gør jo, men FIFA og UEFA gør ikke.. hvorfor ikke ? altså det er de samme spillere som vi skal have hundredevis af kamera til at filme dem for at sikre de ikke snyder med at smide sig, hiver i hinandens tøj og tager frispark tættere på mål end tilladt .. men præstationsfremmende midler, det behøver man ikke teste dem for .. hvorfor ikke ?

På ingen måde sammenligneligt med fodboldspillere skulle være dopede fordi nogle spillere tidligere har gjort det og fordi dopingkontrollen ikke er gennemsikret.

enig, det konkrete eksempel med Mette Frederiksen er ikke særlig godt - det hun åbenlyst er dopet med ´rålækker´ og ´magtfuld sexymamma´ men det er nu en anden snak.
anyways - jeg tror argumentet skal netop læses at der for at en synder skal kunne findes skal være en vilje til at finde ham/hende.. og det er der bare ikke indenfor fodboldens verden hvilket hjælper til at fodre videre på "jamen den kultur forefindes jo slet ikke her, ingen tester jo possitive" ..... nej, for i tester dem jo ikke, og når i gør er det i situationer hvor spilleren har ALT for nemt ved at sno sig udenom.

@Hårdskulder Jeg er ret enig med mange af dine betragtninger.

Nu er det ikke fodbold eksklusivt.
Men jeg har arbejdet med og solgt, respiratorer, C-pap, Bi-pap osv.. og stødte på nogle tankevækkende ting om især astma. Da jeg så også lærte at stort set alle danske svømmere der har gjort det godt har astma undrede jeg mig lidt. Desuden også da jeg boede i Norge at alle deres langrendsstjerner havde svær astma, i forhold den medicin de tog i hvert fald.

ca. 30% af idrætsudøvere har astma, i forhold til hvad der udstedes af medicinske dispensationer. Sjovt nok har kun omkring 10% af befolkning det. Den umiddelbare konklusion må enten være at det er usundt for det respiratoriske system at dyrke idræt, eller det for mig mere sandsynlige at vi har nogle læger der "hjælper" lidt.

Jeg må erkende at min tanker om det, kom omkring hele Ruslands doping ting og udelukkelse. Det fremstod klart som at der ingen forskel var på selve indtagen af medikamenter. Andet end vi vesten fik vi privatlægerne til at sanktionere det i stedet at gøre det i skjul gennem forbundene.

Nu google´de jeg lige lidt og fandt sørme lidt dokumentation, selvom der en forklaring med som jeg ikke helt køber, men det vil jeg lade være op til læseren.
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/lunger/sygdomme/astma/astma-hos-idraetsudoevere/

a

men kunne det ikke være mere interessant så at debatere, hvorfor mon ikke blot fodbolden følger de samme test regimer som andre sports ? hvilken interesse skulle FIFA & UEFA (bundkoorrupte systemer kan vi vel blive enige i?) have i at undgå dette ?

Hvis jeg må starte et andet sted.
MMA er en sport jeg følger mindst lige så meget som fodbold, og her har doping været et kæmpe problem. Når folk er blevet snuppet her, så har det ofte været med anabolske steroider i kroppen (hvis ikke det har været THC eller kokain, som ikke direkte er præstationsfremmende), hvilket man jo også kender fra bodybuilding, hvor det handler om at forbedre ens styrke og fysiske appearance.

Med meget få undtagelser, så kan jeg, som eksempel, ikke se, hvorfor man i fodbold skulle gøre brug af anabolske steroider, da de fordele man kan opnå, sagtens kan opnås naturligt i det omfang, der er behov for, for en professionel fodboldspiller. Så for at svare på dit spørgsmål om, hvorfor man ikke følger samme test regimer, som I andre sportsgrene, så tror jeg helt enkelt svaret skal findes i, at mange af de præparater, der testes for i andre regimer, ganske enkelt ikke er relevante for en fodboldspiller. Der er, som eksempel, ingen oplagt årsag til, at en fodboldspiller skulle tage chancen og hoppe på en kur af stanozolol, nandrolone eller drostanolone, når resultaterne, i det omfang en fodboldspiller skal bruge, nemt kan opnås uden.

Kort formuleret, så tror jeg simpelthen, at man tester for de ting, der giver mening inden for fodbolden. Her skal det lige siges, at jeg ikke aner, hvad FIFA præcist tester for og ikke, jeg eksemplificerer blot, hvad der kunne lægge til grund for, at man tester på en anden måde end andre sportsgrene.

Der findes selvsagt ingen konkrete beviser - men argumentet lyder: hvis du er villig til at lyve om din alder (og kan slippe afsted med dette fra ungdoms årene og til voksen), du er villig til at smide dig på jorden i åbenlys snyd med millioner af mennesker der kigger med, du er villig til at sparke et andet menneske ned, er det så helt utænkeligt (in mente ovenstående at der ER flere konkrete eksemple på folk intern i sporten der påstår at der forefindes doping) at nogle også er villige til at tage doping ?

Men dels er der jo ingen, der påstår, at doping ikke finder sted i fodbold - lige nu kommenterer vi jo alle på en prominent sag, der handler om netop dette, så jeg tror vi allerede anerkender tilstedeværelsen af doping - men flere af os anfægter, at det skulle være så normaliseret som enkelte her i tråden påstår.
Derudover, så kæder du flere ting sammen, der ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre. Der er ingen sammenhæng mellem spillere, der lyver sig yngre, spillere der sparker modstanderen ned på banen og så spillere, der bruger doping, så derfor kan man ikke bruge det ene som dokumentation for, hvor normalt det andet er.

Så skal vi måske igang med at definere hvad folk mener doping reelt er ?
men der er KÆMPE fordele indenfor fodboldensverden ved at tage doping.
- væksthormoner der hjælper med at opbygge muskelmasse
- restitution mellem kampe.
- bedre restituion mellem sprintsne i kampene så man kan hurtigere og i længere tid kan overløbe sin modstander og nå bolden først.
- bedre stamina så ens beslutningsevner er bedre sidst i kampen end sin modstander.

Jeg sagde ikke, at der ikke er gavn af doping i fodbold, men derimod, at jeg ikke kan se, hvordan meget af det doping, der er (eller i hvert fald det jeg kender til) skulle gavne fodboldspillere - i hvert fald ikke i en grad, der gør det attraktivt at tage chancen, frem for at opsøge resultaterne naturligt.
Et stof som EPO kunne være meget gavnligt, netop for at opnå flere af de fordele du selv nævner, men anabolske ville, efter min forståelse, være meningsløst, relativt til, hvad man selv kan opnå for en fodboldspiller.

- HVORFOR forefindes der ikke Whereabouts for fodboldsspillere ?
- HVORFOR har man ikke ville indføre blodpas ?
- HVORFOR testes der så lidt indenfor fodbolden ?
- HVORFOR er karantænerne så korte ?
- HVORDAN kan det være at doping sager ikke oplever lige så stor gennemsigtighed fra sportens myndigheder som i eksempelvis cykelsporten, før flere år efter at udøveren er taget, på en eller anden sidenote på DBU hjemmeside?

Jamen svaret er vel egentlig ret simpelt og lige til. Andre sportsgrene, eksempelvis MMA (og cykling antager jeg?) har disse ting, fordi sporten har haft et massivt problem med doping. Det har fodbold ikke, hvorfor det ville være som at skyde gråspurve med kanoner.
Som eksempel, hvorfor skulle man indføre Whereabouts i fodbold, når dopingkontrollen dagligt kan finde spillerne på klubbernes træningsanlæg, og man endvidere ser dem hver weekend til kamp? I MMA har man Whereabouts, fordi der kan gå alt mellem uger til år, før en fighter går i ringen; i den periode kan personen opholde sig alle steder i verden, hvorfor det giver mening, men sådan er det jo ikke i fodbold, så der giver den slags ikke mening.

Fotball tilbyr glamor, heder og ekstremt mye penger. Spillere har et sterkt ønske om å bli best, og å lykkes mest mulig. I fotballen er det (teoretisk) ikke så vanskelig å dope seg. F.eks. ved å tilføre eget lagret blod. Uten meldeplikt og blodpass kan man enkelt tilføre mer oksygen/utholdenhet i blodet, så lenge det gjøres på riktig tidspunkt. Det samme gjelder en del medikamenter, som ikke kan spores etter en tid. I f.eks. ski-idretten er dette mye vanskeligere. I f.eks. sykling gikk man etter hvert mer over til mikrodoser av blod, som er enda vanskeligere å spore. Jeg leste forleden et intervju med en dopingekspert, som mente dette var den "beste" metoden i dag, og svært vanskelig å spore. Jeg har dessverre ikke lenke. Poenget er, injiserer man EPO eller blod, er sporene borte etter få dager (men virkningen varer lenge). Det samme med f.eks. testosteron. Fotballspillere har svært mange muligheter til å gjøre dette uten å testes. Statistisk vil det være naturlig å tro at flere utnytter dette. Mener jeg.

Jeg har derimot lenker til disse:

Mellom 30 og 45 prosent av idrettsutøvere innrømmer doping anonymt i 2011: https://core.ac.uk/download/pdf/109992897.pdf

Litt om den samme undersøkelsen. Cirka 4 prosent ble tatt, for øvrig: https://www.theguardian.com/sport/2017/aug/29/sport-doping-study-revealing-wider-usage-published-after-scandalous-delay

13 prosent av britiske idrettsutøvere erkjente doping i 2022. Ikke et enormt høyt tall, men likevel altfor høyt, og langt over antallet som blir tatt: https://honestsport.substack.com/p/13-of-british-athletes-admit-to-doping

For å understreke: Jeg tror doping i fotball er lite organisert. Og at spillere som doper seg, gjør det uten å involvere lagkamerater, men heller individuelt (ved hjelp av noen svært få). På 90-tallet var flere stjerner koblet til kjente "dopingleger", som f.eks. Roberto Carlos. Legen hevdet vel på skjult kamera at han dopet RC før VM i 2002. Slikt kan foregå uten at det er organisert.

Og hva er "mye" doping? En spansk undersøkelse, fra de tre øverste divisjonene, viste at 5 prosent hadde brukt dopingmidler, og at 23 prosent visste om en lagkamerat som hadde dopet seg. Dette var fra 2019: https://www.insidethegames.biz/articles/1081991/wada-concerned-by-doping-survey-in-spain

Kan hende er ikke 5 prosent mye. Det er tydeligvis lavere enn i friidrett, hvor undersøkelser antyder 30 prosent. Og historien til sykling kjenner vi. I Spania kjøpte vel Real Sociedad i sin tid store mengder "medisiner" fra legen Fuentes (operasjon puerto), som mildt sagt var omstridt.

Når det gjelder en annen anonym undersøkelse innen fotballen, som viste at 29 prosent hadde dopet seg, så fant jeg lenken i går. Men jeg må lete mer, for å finne den igjen. Dette var i Tyskland m.m.

Poenget mitt er: Det er enkelt å dope seg, hvis man vil. Å tro at fotballspillere ikke utnytter dette, mener jeg er ønsketenkning. Samtidig, kanskje tallet er "bare" 5 prosent da... Jeg mener uansett at det er for mange (cirka 1 spiller per førstelag i alle klubber). Kanskje er det flere, som andre undersøkelser antyder. Med tanke på gevinstene og presset på idrettsutøvere, er jeg iallfall overbevist om at en god del utnytter muligheten, også på toppnivå i fotballen.

Mezutcarzola

tak for svar, og et godt et af slagsen der giver grundlag for yderligere debat.
Jeg vil gerne angribe din præmis omkring:

Kort formuleret, så tror jeg simpelthen, at man tester for de ting, der giver mening inden for fodbolden. Her skal det lige siges, at jeg ikke aner, hvad FIFA præcist tester for og ikke, jeg eksemplificerer blot, hvad der kunne lægge til grund for, at man tester på en anden måde end andre sportsgrene.

Med et link: https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/udenlandsk_fodbold/international_fodbold/article4802320.ece

Jeg synes det er bemærkelsesværdig at man har den øverste instans der virker til decideret at modarbejde WADAS arbejde ?

Jamen svaret er vel egentlig ret simpelt og lige til. Andre sportsgrene, eksempelvis MMA (og cykling antager jeg?) har disse ting, fordi sporten har haft et massivt problem med doping. Det har fodbold ikke, hvorfor det ville være som at skyde gråspurve med kanoner.

Men så er spørgsmålet jo: leder man ikke, fordi man ikke finder noget - eller finder man ikke noget fordi man ikke leder ?

Derudover, så kæder du flere ting sammen, der ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre. Der er ingen sammenhæng mellem spillere, der lyver sig yngre, spillere der sparker modstanderen ned på banen og så spillere, der bruger doping, så derfor kan man ikke bruge det ene som dokumentation for, hvor normalt det andet er.

Narjh det er også måske et lidt kluntet argument - men prøv at følge mig når jeg formulere således istedet: hvis spilleren er villige til at snyde indenfor en ramme hvor de bliver målt konstant med kamera og millioner af mennesker der kigger og dømmer - hvorfor sku de så ikke indenfor et område hvor, mit argument, er at der bevidst efterlades en kattelem for dem.

Jeg synes det er bemærkelsesværdig at man har den øverste instans der virker til decideret at modarbejde WADAS arbejde ?

Det er særligt ét argument i linket, som jeg gerne køber ind på og det er dette:

Det er måske forståeligt, når en storklub køber en spiller til 60 millioner, som senere bliver dømt for dopingsnyd.

Det har klubberne, og dermed FIFA, ikke den store interesse i, så der kan jeg godt se et argument, der strækker sig ud over, at doping bare ikke er et problem i det omfang, jeg synes der skal til for at indføre WADA.

Men så er spørgsmålet jo: leder man ikke, fordi man ikke finder noget - eller finder man ikke noget fordi man ikke leder ?

Meget fair spørgsmål og såfremt formålet med debatten er, at man skal rykke sig så tæt på modparten som muligt, så tror jeg reelt det er her det ultimative fælles stå sted.
Som jeg skrev i min forrige kommentar, så tror jeg FIFA tester i retning af, hvad der giver mening for en fodboldspiller, men en sådan tilgang kan sagtens gøre, at nogle præparater går under radaren. En sådan påstand er jeg ikke afvisende for, men jeg tror jeg ville skulle have lidt mere på bordet, før jeg kan gå ombord på en sådan mistanke, hvilket jeg jo måske selv kan grave lidt efter.

Narjh det er også måske et lidt kluntet argument - men prøv at følge mig når jeg formulere således istedet: hvis spilleren er villige til at snyde indenfor en ramme hvor de bliver målt konstant med kamera og millioner af mennesker der kigger og dømmer - hvorfor sku de så ikke indenfor et område hvor, mit argument, er at der bevidst efterlades en kattelem for dem.

Jeg forstår godt, hvor du vil hen, men jeg tror stadig der bør være en adskillelse de ting i mellem. At lyve om alder er snyd og forkert, men der er ingen, der tager fysisk skade af løgnen. At man sparker en modstander ned er også nederen, men det er inden for et sportsligt øjemed og noget, der i foregår i konkurrencens ånd på banen. At dope sig med steroider og/eller andre præparater, er samtidig også at gøre skade på egen krop, hvilket kan have langtidskonsekvenser for én selv, hvilket er årsagen til, at jeg ikke sætter tingene i samme bås. Jeg tror ikke, at folk, der er villige til at lyve om deres egen alder, også nødvendigvis skulle være villige til at forvolde skade på egen krop, og jeg tror heller ikke, at der nødvendigvis er en sammenhæng mellem folk, der er villige til at høvle en modstander ned på banen og så dem, der er villige til at gøre fylde kroppen med steroider.

En sådan kobling, er betydeligt nemmere for mig at lave i en sport som MMA, hvor jeg sagtens kan få det til at give mening, at folk, der lever af at slås mod andre, med den risiko at slæbe brækkede knogler, dislokationer, CTE og andet med hjem, kan få sig selv til at proppe præstationsfremmende midler i kroppen, selv hvis det gør skade på kroppen, for skader får de jo alligevel.