Ja – det kan jeg ikke bruge til noget som helst!
Det var fuldstændig den samme oplevelse sidste sommer, så I fortsætter med at sælge et koncept, som ikke virker!
Jeg oprettede endda endnu et abonnement (det virkede sidste år) for at få adgang til platformen. Sjovt nok fungerer jeres betalingssystem upåklageligt, men så snart pengene er trukket, ophører alle funktioner!
Det er simpelthen ikke i orden.
Vi betaler ikke bare for et FCK TV-abonnement. Vi betaler dyre domme for at følge FCK – gennem abonnementer, billetter og alt det, der hører med, reserverer tid i kalenderen, glæder os til kampen og ser frem til oplevelsen.
Og i stedet for at se vores middelmådige hold spille live sidder vi i stedet det meste af kampen og kæmper med en platform, vi allerede har betalt for, med frustrationen over, at det er fuldstændig den samme oplevelse, vi havde sidste år!
Det mest opsigtsvækkende er næsten ikke, at platformen fejler – det kan ske. Det uacceptable er, at præcis de samme problemer opstår igen et år senere. Det viser direkte, at I ikke har taget kritikken alvorligt, altså at I er fuldstændig ligeglade med os fans. I har ikke investeret det nødvendige i at sikre en platform, men sælger stadig løsningen?
Som betalende fan forventer jeg ikke perfektion. Jeg forventer blot, at den tjeneste, I opkræver betaling for, rent faktisk fungerer, når den skal bruges, med den belastning I udmærket vidste ville komme.
Fuldstændig useriøs og uacceptabel håndtering fra FCK!
Forza FCK, Arsenal & Barca (i den rækkefølge!)