ingen taler om sidste sæson, men om denne og fremtiden. Og her kan FCK ikke følge med tidligere sæsoners flotte tal. De har forøvrigt den 3. Højeste gennemsnitsalder i indeværende sæson, kun overgået af AGF og AaB.
Men det er jo netop anken mod din bekymring. Du forholder dig komplet unuanceret til et øjebliksbillede der fortæller præcis det narrativ du søger/bekymrer dig om. Hvis du forholdte dig nuanceret til emnet spillerudvikling, ville du jo naturligt kigge på historikken som med al tydelighed viser at FCK de senere år i meget høj grad har satset og profiteret på ungdommen. Hvorfor skulle det ændre sig? Tror du de er trætte af at tjene flere 100 mio. kr. på salg af hjemmedyrkede spillere?
Der opstår naturligt huller mellem de unge kuld, det giver sig selv at når du sælger de 2-3-4-5 yngste spillere for flere 100 mio. kr., så har du ikke afløseren klar fra dag 1 medmindre du er FCN og i så fald er det på bekostning af mesterskabsaspirationerne. Samme mønster ses i Ajax, PSV, Benfica og Porto. Det er ikke tilfældigt.
Din såkaldte “bekymring” kunne du have fremført da Jonas Wind blev solgt i sin tid og Orri ikke var klar endnu, men hey, frem kom Orri som du ingen forudsætninger havde for at forudse. Lur mig om ikke der også kommer et par stykker frem i løbet af sæsonen som du på nuværende tidspunkt ikke kender til. For det plejer der at gøre.
Vi kan allerede nu, under 24 timer efter din “bekymring” over hvad Robert Skovs ankomst nødvendigvis måtte betyde for den skadede Roony, aflyse den igen, for han er nu røget til Berlin. Det er symptomatisk for dine teorier generelt; de er substansløse.
Ingen af os ved hvem den næste Wind, Daramy, VK, Jelert, Haraldsson eller Orri er, men historien viser efterhånden ret tydeligt at der nok kommer en.
Du ved jo heller ikke hvem afløseren for Harder er i FCN.
Hvis du vitterligt er bekymret for FCKs produktion af ungdomsspillere, så sæt dig dog ind i det istedet for at fyre op for ubegrundede spekulationer om at de ikke prioriterer unge spillere længere. Du kunne have sat dig ind i hvad er FCKs strategi (hint, det er blandt andet at få ungdomsspillere op på førsteholdet), hvad er FCKs prioriteter (mesterskaber, europæisk og at tjene endnu flere millioner end dem de allerede har tjent på deres ungdomsarbejde).
Ingen af os kender fremtiden, derfor kan vi jo godt debattere transfervinduet, også uden at det skal kaldes dommedagsprofetier.
Ja, det kan vi godt. Vi kan også diskutere ungdomsarbejdet i FCK, men jeg foretrækker at gære det ud fra fakta og ikke spekulationer jeg trækker ud af min bagdel. Jeg opfordrer egentlig bare dig til at gøre det samme for det giver intet til debatten at høre din vurdering om potentielle hjemmedyrkede spillere du ikke kender og hvad deres muligheder for et gennembrud er.
Ingen kalder dig jubeloptimist, bare fordi du synes alt er godt og det nok skal gå.
Måske fordi jeg ikke slynger om mig med postulater. Jeg siger heller ikke at “alt er godt og det nok skal gå”. Jeg siger at indtil andet er meldt ud eller bevist, må forventningen nødvendigvis være at FCK følger den enormt profitable strategi de har fulgt de senere år, herunder blandt andet at producere unge spillere til førsteholdet, for hvorfor skulle de lade være?
Tror du de er trætte af at tjene hundredevis af millioner på at fremavle talenter? Det tror jeg ikke de er. Al logik og klubbens egne udmeldinger peger på at ungdomsarbejdet bliver prioriteret. At der så er et gap lige nu er ret naturligt efter 5-10 salg af ungdomsspillere de seneste 24 måneder, men lur mig om man ikke allerede arbejder på at integrere næste kuld på førsteholdet, herunder Chiaka, Clem, Roony og Froholt.
Det skal som nok også gå, spørgsmålet er bare hvordan og hvor mange bump på vejen.
Nok en del på den korte bane, det ville være underligt at forvente andet når man udskifter hele sin defensiv. Men på den lidt længere skal der da gerne styr på det. Min forhåbning er at vi ser fremskridt allerede efter landskampspausen, men det tager selvfølgelig tid at få så mange nye spillere integreret. At forvente andet er i min optik mangel på forståelse for hvor svær en øvelse det er.
Mit bedste bud er, at Neestrup var faretruende på en fyreseddel, hvis FCK havde tabt i søndags og jeg tror ikke han skal tabe til FCM og fortsætte med det spillemæssige niveau, som vi har set længe.
Måske. Måske ikke. Jeg tror han har længere snor, men den debat har vi jo, som med så mange andre af dine postulater, også ramt en blindgyde på for ingen af os ved det.