Snak

Mere indhold efter annoncen

FCK-fans langer ud: Hummelgaard drømmer om politistat

søn 21. sep 16:41

En række FCK-fans har luftet deres utilfredshed med Justitsminister Peter Hummelgaards nye hooligan-pakke med en række bannere, som du kan se her i artiklen.



Læs hele nyheden her
De "fans" er efter min mening en helt central del af problemet. De accepterer simpelthen ikke at der er regler for anstændig opførsel i vores samfund. De ønsker anarki.
Derfor er det en kæmpe glæde for mig, at regeringen LANGT OM LÆNGE har indført nogle tiltag der kan dæmme op for voldsaberne. Så mangler vi "bare" at klubberne også sætter reel handling i gang, og at de faktisk mener det. Samme med DBU.
Typer som dem med bannerne, og bruger som Mnielsen her på forum er en kræftsvulst på fanmiljøet, og de bør skæres helt væk fra fodbolden.
Elendige bannere de hiver frem. Kig på jer selv. Det er jer der er problemet
Problemet skal løses på den ene eller den anden måde, men regeringen griber efter min mening alt for dybt i princippernes værktøjskasse, fordi erkendelsen af klubbernes manglende ansvarstagen åbenbart skaber et umiddelbart behov for skrappere midler fra regeringens side. Hummelgaard og regeringen leger med et helt fundamentalt princip for retsstaten og den enkelte borgers frihedsrettigheder, når man indskrænker en gruppe borgeres rettigheder gennem særlove, med den spøjse argumentation, at man for at forsvare flertallets frihed til at gå trygt til fodbold er nødsaget til at indskrænke en anden gruppes rettigheder. Jeg er helt og holdent imod fodboldvold, hooliganisme og lignende, men jeg mener, at kernen af regeringens tiltag er problematiske i forhold til den enkelte danske borgers frihedsrettigheder, når Hummelgaard eksempelvis taler om “tryghedsskabende kameraer”. Løsningen må ligge et andet sted i min optik.
Skjold - man har jo søgt løsninger i årtier. Det har ikke virket. Tværtimod. Og nu er der en delvis løsning, som reelt kun går ud over dem der er behov for at afskære fra fanmiljøet. Ja og så muligvis dine ideologiske og politiske snowflake-principper.
Jeg støtter 100% op om stramningerne. Der er konsekvens hvis du opfører dig som en voldsabe. Det synes jeg er helt ok.
Tænker fjolserne har fået nok af advarsler, rart med en ny retning. Vi gider ikke mere pis!! Dem der tuder over det, er selv en del af problemet.
Gå til fodbold, hyg dig (uden at lave ballade) og tag hjem igen, hvor svært kan det være.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Mine snowflake-principper? Tak for at debattere så ordentligt. Jeg får virkelig lyst til at fortsætte debatten!
Det er et kæmpe demokratisk problem hvis man kan "blive dømt" uden rettergang. I sig selv er dette skridt forholdsvis lille og vi er ca alle enige om at hooliganisme skal stoppes, men det er første skridt på en glidebane som Hummelgård vil ud på. Jeg har ikke de vises sten, men at bryde demokratiske regler er ikke vejen frem. Vores demokrati er nok under pres som det er. Vi behøver ikke selv at underminere det yderligere. Disse personer skal selvfølgelig straffes og gerne hårdt (og her kan Hummelgård for min del fint lave en 10 års strafferamme og 5mio kr i bøde hvis han har lyst) for at sætte et eksempel, men først EFTER en almindelig rettergang!!!
Drop nu VAR!!! Spursfan siden den første fodboldkamp jeg så i start 80'erne.
Peter Hummelgaard drømmer om en større politistat


Naturligvis... Manden er jo trods alt socialdemokrat.
FC København - jysk medløber siden 2002/03
Hummelgaard og regeringen leger med et helt fundamentalt princip for retsstaten og den enkelte borgers frihedsrettigheder, når man indskrænker en gruppe borgeres rettigheder gennem særlove, med den spøjse argumentation, at man for at forsvare flertallets frihed til at gå trygt til fodbold er nødsaget til at indskrænke en anden gruppes rettigheder.

Hvilke rettigheder mener du, bliver udfordret?
Efter min mening så ligger de voldelige fodboldfans som de selv har redt. Det omkringliggende samfund har i årtier måttet se til, mens der uge efter uge bruges ufatteligt mange politiressourcer på at mandopdække nogle ekstremt voldsparate individer, der gang på gang har vist at de er udenfor pædagogisk rækkevidde. Personligt synes jeg at disse hooligans har fået chancer nok til at ændre deres adfærd. Men på trods af masser af dialog og diverse lovstramninger, så er problemerne reelt kun blevet større og større. Derfor synes jeg at det er på tide, at samfundet som helhed, repræsenteret ved justitsministeren, regeringen og vel og mærke et meget bredt politisk flertal bag, nu tager skrappere midler i brug. Ansvaret for at vi er nået til dette punkt ligger ene og alene hos de voldsparate hooligans. Vold og hærværk hører ikke til ved sportsarrangementer, eller nogen som helst andre steder for den sags skyld. Hvis vi ser bort fra store politiske topmøder ala klimatopmøde og EU topmøder, så er der ingen andre offentlige events i Danmark, der kræver flere politiressourcer end risikokampene i Superligaen. Det er ganske enkelt totalt uacceptabelt at det forholder sig sådan. Der er forvejen masser af områder i det danske samfund, hvor der er brug for flere politiressourcer og efterforskningskapacitet. Og så er det jo hjernedødt, at vi skal bruge så mange af disse knappe politiressourcer på at agere "støttepædagoger" for voldparate psykopater i fodboldtrøjer.
Annonce