I min verden ligger problemet mest i at FCK har løbestærke offensive spillere der kan bruge alverdens kræfter på at jagte bolden helt fremme i banen i et højt pres, mens holdet så samtidig har rimeligt langsomme forsvars spillere der derefter skal organisere et forsvar der skal dæmme op i en 4 mod 4 situation hvor modspillerne er hurtige.
Jeg er med på at man ved at spille på samme måde i hver kamp, udstiller taktikken og gør det lettere for modstanderne at finde huller i taktikken. Zorninger er en klart eksempel på dette, han KAN kun spille fodbold på en måde. MEN, FCK har utroligt meget brug for at find tilbage til noget der virker, en "Ståle 4-4-2" med lange bolde til fløjene eller noget lignende. Spillerne har brug for at have nogle løsninger der er grydeklare når de erobrer bolden så de ikke selv skal til at have 4 - 5 berøringer mens de orienterer sig omkring hvor medspillerne nu er. I sidste kamp mod OB stod forsvaret og midtbanespillerne flere gange og direkte pegede ud mod venstre fløj i første halvleg, der var ganske enkelt ikke nogen der gad spille venstre fløj = 33% af deres afleveringsmuligheder forsvandt uden grund. Af uransalige årsager valgte Neestrup at spille Oliver Højer som Venstre wing, og han trækker helt naturligt ind i banen. Og som Tøffe så klogt sagde, hvis man vil score skal man enten skyde på mål eller lave indlæg. Jeg ved ikke om Neestrup spillede på at OB ville score selvmål?
FCK har uendeligt meget brug for at de laver nogle simple ting igen. 3 afleveringer og en afslutning i stedet for tidens 35 afleveringer og alt løber ud i sandet. FCK har brug for at finde en rød tråd i spillet så automatikkerne kan blive forsvaret og midtbanens våben mod højt pres.
FCK har brug for en erfaren træner der kan få forsvaret til at bruge mere energi på at forsvare. Der kan give midtbanen nogle flere værktøjer hvis man vil flytte spillet hurtigt frem og som kan sætte angriberne i positioner hvor de ikke har 9 modstandere bag bolden.