Redigerettirs 28. apr 09:26
Det er kritisabelt at vi skulle herud før disse tiltag sker, men hvor er det dog sød musik i mine ører.
- Det afgørende for mig er, at vores sportsdirektør skal have fokus på performance. Alle andre forhold som byggeri på træningsanlægget 10´eren, HR-forhold og så videre skal han ikke bruge tid på.
- Der er kompetencer her i huset til det, så det handler om, at en sportsdirektør skal have et øget fokus på det sportslige.
Dermed vil der blive flyttet ansvarsområder andre steder hen, fortæller Møgelmose.
Netop dette har jeg skreget på i årevis. Den sportslige sektor skal nemlig lige præcis kun fokusere på deres kernekompetence som er det sportslige.
Det er ikke og skulle aldrig have været en sportslig opgave at forholde sig til hoppeforbud på sektionen eller ombygning af faciliteterne på 10’eren.
Der har i årevis været et åbenlyst mismatch mellem flere af de opgaver den sportslige sektor (læs Neestrup) har skulle forholde sig til i pressen, og de sportslige kompetencer de er ansat på baggrund af.
Cheftræneren skal være en fodboldtræner først og fremmest, det er der hans kompetencer skal ligge. At han så også gerne skal være en dygtig kommunikatør kommer oveni, men det er så også det. Han skal ikke forholde sig til en ombygning af træningsbanen osv.
At træneren så i øvrigt har været (tæt på) alene om at kommentere og udtale sig om alle disse ting, foruden selvfølgelig hans eget ressortområde som jo er det sportslige, har heller ikke hjulpet. Deraf ligeledes gode nyheder at der ledes efter flere fodboldfaglige ledere.
Igen, tåbeligt det skulle herud før man fiksede et åbenlyst problematisk setup, men bedre sent end aldrig.