Jeg er faktisk direkte skuffet over, at min klub klager over bøderne.
I stedet så jeg gerne, at man åd dem, og satte hårdt ind på at få dem stoppet. Bannerne har INTET med at støtte min klub at gøre, og har kun ét formål; at provokere og forarge.
Det er så komplet barnligt og ubrugeligt.
Når FCK går ind og klager, så ser jeg det som en symbolsk blåstempling af bannerne, også selvom man prøver at give udtryk for, at man tager afstand fra det. Og det skuffer mig helt afsindigt.
Jeg har aldrig haft en dårlig oplevelse med vores lands betjente, hverken i det almindelige gadebillede, til fodbold eller som vidne til voldssager. Tvært imod, så oplever jeg kun at høre de dårlige historier fra typer, som man på forhånd godt kunne mistænke for at have været på kant med ordensmagten. Opsøger man ballade, så finder man den som regel også.
Og nej, jeg siger ikke at alle, der har dårlige oplevelser med politiet er kriminelle. Men jeg oplever en klar overvægt af "politiet er nogle svin"-historier fra folk, som ikke virker til at være byens bedste børn til at begynde med.