Ja, for det første synes jeg nok, det er lige lovligt tidligt at dømme AaB ude. Lad os vende den om: Ville AaB så sikkert som amen i kirken have været videre, fordi de havde spillet 1-1 på Cypern?
Det er naturligvis noget pjat at henvise til indbyggertal og indirekte rangere Cypern på niveau med Malta eller Færøerne. Der er langt flere penge i cypriotisk fodbold end i dansk, hvilket er forklaringen på, at samme Apoel for 3 år siden nåede kvartfinalen i CL og i øvrigt tidligere har sendt FCK ud.
Niveauet er siden dalet pga. den økonomiske afmatning, hvilket betyder, at AaB har en reel chance mod dem, hvad de ikke havde haft for 3 år siden. En reel chance betyder ikke, at de er favoritter, og det betyder slet ikke, at de "bare kan køre dem over", som flere har ment herinde - det betyder, at de har en "reel chance". Det har de i øvrigt stadigvæk.