Noget hø. Der var desværre mange dårlige og ukloge valg fra vores træners side i dag.
1) Aldrig spil med Søren Larsen alene på toppen i et system som i dag (4-5-1). Den mand skal have nogle bag sig eller ved siden af, som han kan lægge bolden af på/til. Det havde han ikke i dag, hvor Sloth og KP lå centralt med MJ som defensiv.
2) Tåbelig udskiftning i 1. halvleg. Aldrig flå to mand ud. Tanken om, at tage én ud, er god nok (de kan måske give et lille ´wake-up call´), men han laver dog udskiftningerne på et tåbeligt tidspunkt med 5 min igen af halvlegen. Rytmen bliver brudt med pausen, og det gør udskiftningerne ganske unyttige.
3) Dårligt valg af indskiftning efter det røde kort. Smid da en Oduro ind, som både kan dække en kant og back. Det giver mere i offensiven, som vi alt andet lige havde brug for på daværende tidspunkt.
For ikke udelukkende at klandre vores træner, som stadig er en talentfuld mand, som tør en masse, må man rose et effektivt FCM-mandskab, som var usvigeligt træfsikre. Det tyder ikke på, at sommerpausen har ændret det store på Fredensvang. Bare det ikke bliver en af de sæsoner...
Arsenal & AGF
Indehaver af UEFA\'s B-licens