Hvor er ulempen så størst?
For det hold der skal spille på et uvant underlag de spiller på i 16-18 af 32 kampe (FCN på græs), eller for det hold der skal spille på et uvant underlag de spiller på i 2-4 af 32 kampe (udehold i Farum)?
FCN spiller næsten halvdelen af deres betydende kampe på græs i hver sæson. De andre hold i ligaen får 2-4 betydende kampe på kunstgræs. Ikke svært at se hvem der har nemmest ved at skulle vænne sig til at spille betydende kampe på de to underlag.
Lidt tosset argumentation nogle her har gang i.
Hvis man spiller halvdelen af kampene på henholdsvis kunst og græs, kan ingen af underlagene påstås at være uvante… så kan du ligesågodt sige at kunst også er uvant for dem.
De øvrige hold, der spiller på græs har ikke en tilsvarende stor hjemmefordel svarende til hvad kunstgræs giver, nå de mødes indbyrdes.
At have en uforholdsmæssig stor fordel i mere end halvdelen af sine kampe, kommer helt tydeligt FCN og SIF til gode.
Specielt når deres spilsystemer er fuldstændig tilpasset til kunstgræs.
At de så ofte har mangler på rigtigt græs, understreger blot fordelen de har på kunstgræs.
Når man ser de høje pasningsstats FCN og SIF spillere har, hænger det sammen med underlaget, det er ikke ualmindeligt med 10-15% forskel i pasningssikkerhed fra græs til plastic.