Snak

Mere indhold efter annoncen

FCN-chef bænkede profil: Ikke særlig sjovt

søn 30. mar 2025

Jens Fønsskov Olsen fortæller, at det ikke var særlig sjovt at skulle forklare Andreas Hansen, at det var William Lykke, der søndag skulle vogte buret mod AGF. 



Læs hele nyheden her
Man skal jo bruge de unge for at kunne tjene penge på dem. Andreas Hansen blev netop hentet ind efter de unge ikke var gode nok og FCN i sin tid lå i nedrykningsspillet og havde en reel risiko for at rykke ned i den sæson.

Nu er top 6 sikret og man giver en helt purung chancen på udebane mod AGF, der spiller ret fysisk. Jeg tror det er mere pres fra øverste ledelse fremfor træneren selv synes han er bedre end deres sædvanlige 1. målmand.

Imponerende med FCN, men deres ejer er lidt ligeglade med deres sportslige succes, så længe det ikke går udover værdien af deres spiller. Det handler om at hæve værdien på deres spiller ved at give spilletid i superligaen og sælge dem hurtigt videre.

Med danske briller er det ærgerligt at det ikke er en dansk ejer. Men de udvikler også danske talenter og det er trods alt positivt, samt giver reklame for superligaen.
"Og når de unge ser ud til at være klar, så skal man have lov at spille, fordi styrkeforholdet er meget lige."


Min personlige holdning er at det er den bedste spiller der skal spille uanset alder. Muligvis ser de lidt anderledes på det i FCN, det kunne Jens Fønsskovs udtalelse måske godt antyde. For FCNs ejere drejer det sig primært om at sælge unge spillere, så der kontinuerligt kan genereres indtægter til selskabet. Og udfri et økonomisk perspektiv fungerer det jo perfekt. Men jeg sidder lidt tilbage med fornemmelsen af, at ejerne i FCN interesserer sig mindre for de sportlige mål, end de gør for talentudviklingen og spillersalg. Det er altså svært at vinde titler når man som minimum sælger sine 3-4 bedste spillere i hvert transfervindue. Måske er det også årsagen til at FCN aldrig rigtigt har fået tag i publikum. På trods af klubbens gode sportslige resultater, ligger FCN konstant i bunden når vi taler om tilskuertal. Men jeg må også indrømme, at hvis jeg var FCN fan ville jeg være træt af, at der tilsyneladene altid bliver trykket på den sportslige reset knap efter hvert transfervindue. I stedet for at prøve at holde på de bedste spillere en sæson eller to, for at prøve at vinde nogle titler. Men det er tydeligvis ikke strategien i FCN, og det er jo svært at argumentere imod en forretningsstrategi, der giver et så stort økonomisk afkast.
Der er ikke tale om en purung spiller uden erfaring.

Lykke stod hele sidste sæson for Hillerød i 1. div. og var her en sikker sidste skanse. Derudover har han erfaring som U19 landsholdsmålmand, reserveholdskampe og i denne sæson også fra Premier League International Cup hvor FCN har spillet mod Norwich. Fulham, ManU, Liverpool´s U23 hold. Han anses i FCN som et enormt talent og en kommende landsholdsmålmand hvorfor man har givet ham chancen nu, ovenpå at Andreas Hansen ikke har holdt niveau.

Lidt samme historie som Høgsberg som jo har overtaget fra Hey.

Derudover er målsætningen i FCN top-3.

Det ville da være fedt om spillerne blev lidt længere i FCN men, når buddene kommer op omkring de 100 mio for en spiller er der vel ingen danske klubber der kan sige nej. FCN sagde i øvrigt nej til et bud på 75 mio. på Høgsberg i vintervinduet fordi det ville gå for meget ud over de sportslige ambitioner.

Ser man på vintervinduet solgte man Hey fordi Høgsberg var bedre og skulle have spilletid. For Tverskov har man en kvalificeret afløser i Yierenky. For Ingvartsen var meningen at Nene skulle tage over, men han er desværre skadet. Svensson der røg for 75 mio. til Dortmund var desværre lidt en streg i regningen, men til en pris man ikke kunne sige nej til og Baba der skulle tage over er desværre også skadet.

I går var man ramt af, at hele 7 offensivspillere var enten skadede el. havde karantæne, hvilket prægede kvaliteten i høj grad.

Men jeg kan da godt forstå at fans af andre hold kan have svært ved at se, at talenter de ikke har hørt om før rent faktisk kan være dygtige nok til at gå ind og overtage. Særligt når det ikke rigtig er en disciplin som andre hold rigtig formår.
FCN - Sjællands bedste hold...
Annonce