Snak

Mere indhold efter annoncen

FCN forlænger med midtbanekomet

tors 25. jul 2019

FC Nordsjælland meddeler, at de har forlænget med midtspilleren Abu Francis frem til sommeren 2023. 



Læs hele nyheden her
Hvorfor ikke bare skrive en 5-6 år kontrakt med det samme, når de her stortalenter rykkes op? Atanga virker i hvert fald som en spiller, man brude gøre det med. En 4 år kontrakt er for kort. Hvis spilleren først slår igennem på 2 året, er klubben presset til at sælge billigt. Det var sørgeligt, at se Fcn forære Skov Olsen væk for peanuts, spillerens talent in mente.
Nu kræver det jo også, at spilleren skal være med på idéen om at binde sig til klubben de næste fem eller seks år, og det kan man nemt tvivle på de er.
Den er jeg med på. Men med Fcn´ fine ungdomsarbejde og salgs-historik, burde unge spillere uden førsteholdserfaring, da gerne ville skrive 5 år, og dermed sikre deres fremtidige udvikling? De ved jo, at de sælges videre, hvis de gør det godt nok. Måske tager jeg fejl, men det virker da som win win for begge parter. 3-4 årige kontrakter er aldrig gode for mindre klubber, det låser dem i aller højeste grad.
Det er også et spørgsmål om at spillerne skal have mere i løn, hvis de skal skrive lange kontrakter. Hvis du tror at du har talent til at blive superstjerne, har du ikke lyst til at skrive under på en kontrakt til 25.000 kr om ugen de næste 5 år.
Jeg havde for nyligt en debat med brugeren, der hedder FC Nordsjælland, om det med deres kontrakter til nye førsteholdsspillere. Han forklarede mig noget så indsigtsfuldt, at kutymen er, at man giver de nye førsteholdsspillere en toårig kontrakt til 25.000 pr måned, hvoraf der så enkelte gange er spillere, man når at sikre på længere kontrakter. Hvis vi forholder os til det udgangspunkt, så tænker jeg ikke, at det ville være i spillerens interesse at binde sig for fem eller seks år som 18-19 årig og til den løn, da man så sætter sig selv i en dårlig forhandlingsposition fremadrettet, såfremt spilleren bryder igennem og man ønsker at genforhandle sin kontrakt. Løsningen på dette er jo så at tilbyde større kontrakter, hvilket ville gøre det mere attraktivt at underskrive en længerevarende aftale, men for klubben kan dette også let give bagslag, såfremt spillerne ikke slår igennem, da man i så fald kan risikere at hænge på en del spillere på store kontrakter. Så det er lidt om at finde en balancegang med de største talenter, hvilket man så tilsyneladende lader til at have fundet her.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
I FCN er der kun omkring en håndfuld spillere der er på rigtige "voksenkontrakter". Langt de fleste løber rundt på ungdomskontrakter til omkring 25.000 om måneden.

Det gør at FCN´s samlede budget til superligatruppen inkl. trænere og transfers kun er på omkring 30 mio. årligt. Tipsbladet udgiver årligt en oversigt over udgifter til 1. holds truppen i Superligaen, hvor den seneste fra januar 2019 kan ses nedenstående:

Klub Januar 19
FCK 135
BIF 90
FCM 87
AGF 42
AaB 38
OB 32
FCN 30
VB 28
RFC 25
SJE 23
EFB 23
ACH 23
HOB 14
VEN 13

FCN oprykker hvert år 6-8 spillere og udstyrer dem i første omgang med en to-årig ungdomskontrakt til omkring 25.000 om måneden. Viser de så den fornødne kvalitet veksler man typisk kontrakten til en 4-årig kontrakt til omkring 60.000 om måneden. Således havde spillere som Marcondes, Valenthin, Nelsson, Mathias Jensen, Runarsson etc. alle kontrakter til ca. 60.000 om måneden. En gang imellem slår spilleren så hurtigt igennem at man ikke når at forlænge - eksempelvis A/S Olsen der løb rundt til omkring 25.000 om måneden. Det betød så også at man var tvunget til at sælge ham i dette vindue, hvis man ville have lidt mønt for ham.

FCN har så indtil nu suppleret op med spillere som man typisk købte til +½mio Euro og gav en løn på ca. 75.000 om måneden - f.eks. Lobotka, Bartolec. Der har også været enkelte større kontrakter. Eksempelvis havde Ingvartsen og Maxsø kontrakter der var en del større. Man kan også formode at spillere som Nicolai Larsen, Rygaard har kontrakter der hedder +100.000 pr. måned. En gang imellem smider man så også en Volvo oveni - som Volvo (tak for det) - sponsorerer.

Da de nuværende ejere af FCN overtog klubben, tømte den daværende ejer AKP inden salget klubben for livide midler og det er derfor et spørgsmål om økonomi. FCN har ganske enkelt ikke haft råd til at tilbyde længerevarende konkurrencedygtige kontrakter til omkring 8 nye spillere hvert år - hvilket da også ville være dumt, økonomisk set.

FCN har hele tiden meldt ud at man først skulle bygge en økonomi op før man kunne begynde at tilbyde længerevarende konkurrencedygtige kontrakter. Med 3 års overskud og et 4. på vej, sætter klubben nu handling bag ordene og binder de mest lovende spillere på længerevarende konkurrencedygtige kontrakter. Det koster altså +60.000 om måneden.

Alt sammen er et led i klubbens ambitioner om at man vil holde 1-1½ år på spillerne og på den baggrund kontinuerligt være en del af medaljespillet i Superligaen og spille europæisk så ofte som muligt.

Personligt kunne jeg godt tænke mig at man lavede 4-årige kontrakter til 60.000 om måneden med eksempelvis en 2-årig option til f.eks. 150 - 200.000 månedligt, så man kunne holde endnu længere på spillerne og så sælge dem med to år tilbage af kontrakten. De spillere der offentliggøres kontraktforlængelser på i dag er man jo tvunget til at sælge om 2-3 år hvis man skal tjene på dem.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Lidt off topic, men gad vide hvad Kian Hansen får i løn?
^ et gæt ville være 125. - 150.000 pr. måned + en Volvo oven i.

Skulle man følge markedsmekanismerne ville det formentlig være 200.000 pr. måned.

FCN har dog strakt sig ikke så lidt ud over sit normale budget ved at betale 7 mio. for ham. Hidtil har man ikke betalt over ca. 4,5 mio. i transfers. Derudover ville han meget gerne til Sjælland og her var FCN eneste realistiske bud, så man kan formode at FCN har fået presset prisen lidt ned.

Så baseret på hvad jeg kender til FCN´s lønpolitik, ville mit bud være 125. - 150.000 pr. måned og en Volvo (nok snarere det sidste end det første). Han har fået en kontrakt til 31.12.2021.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
@FCN
Spændende indlæg med konkrete tal på ofte hemmeligholdte spillerkontrakter. Hvor har du din viden fra, og hvor pålidelig er den? Og bliver der betalt skat af volvoen?

Hvorfor ville Kian Hansen til Sjælland?
http://www.paulgraham.com/disagree.html
@ Andershansen

Jeg har fulgt FCN siden 2008 og læst alt hvad der er blevet udtalt fra klubben. Der har tidligere været et en del interessante oplysninger. Kombinerer man det med Tipsbladets og Idrættens Analyseinsituts analyser af fodboldøkonomi i Superligaen samt hvad folk i udkanten af klubben og en enkelt tidligere spiller som jeg kender har fortalt, så kan man til sidste stykke en masse brikker sammen til et sammenhængende billede. Derudover er jeg selv økonom. Lidt atypisk er jeg egentlig mest interesseret i fodboldøkonomi og -strategi.

Jeg skal understrege at jeg ikke sidder med et excelark med de konkrete lønninger foran mig og, at der er et vist grad af skøn i min vurdering. I hovedtræk er jeg dog rimelig overbevist om, at jeg ikke rammer nævneværdig forkert.

Jo, en firmabil er skattepligtig - men jo gratis at stille til rådighed for FCN.

Kian Hansen ville af familiemæssige årsager til Sjælland. De eneste klubber der ville være realistiske ville være BIF - der lige har meldt ud at man ikke køber 30-årige uden videresalgspotentiale, FCK som FCM ikke ville sælge til og FCN. Lyngby ville ikke have råd.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Annonce