Snak

Mere indhold efter annoncen
@Neigaard - nu bliver jeg lidt nysgerrig, hvad dælen mener du med:

"dette er muligvis et opgør mod De gamle Gymnastikforeninger og Nordjyske Amatør klubber, som bliver presset til At ændre stil hvis de vil være med i toppen(eller igen)"

Hvad er det lige for en stil de to praktiserer som der skal tages et opgør med?
"Jeg har svært ved at se hvad der skulle være mere interessant end AaB"
Xerxes
De gør det jo meget godt, men frygten for nyt og det ukendte, kan jo godt blive en sovepude.
Historiske storklubber skal oppe sig for at følge med, Bif var vel de første til at sætte tempoet op i Dk
Ikast fs. Siden 78 WBA i hjertet (Cyril Regis & Laurie Cunningham var konger)
Skønt for FCN.
jeg kunne ønske det var AGF der engang blev begunstiget af kapital og gode kræfter, selvom Riddersholm måske er et skridt i den rigtige retning. Jeg tænker bare at AGF burde være den klub der var flest muligheder i, i form af tilskuergrundlag m.m. Men setuppet er måske stadig ikke troværdigt nok?
FC Plastic blev endnu mere plastic....


Velkommen til julemanden, spændende bliver det om han får flyttet FCN lidt frem igen, det har godt nok været trist for FCN et pænt stykke tid, ihf at se på.

Hvad gik alle FCNs CL millioner egentlig til??
anders.hede

Personligt så jeg også helst at "hjælpen" gik til AGF. AGF er Danmarks sovende kæmpe, lidt på samme måde som HSV i Tyskland.

Tror i at dansk fodbold kan holde til at der er tre top klubber i KBH? bliver demografien i ligaen ringere?
"Nogle gange rammer man kassen, andre gange rammer man pølsevognen" - Søren Frederiksen Jeg drømmer om at se den hvide puma som chef i nordens Paris.
ER DANSK FODBOLD PÅ VEJ MOD NYE HØJDER?

Jeg har fulgt superligaen siden 1998 og jeg kan ikke mindes at ligaen har haft så stort et udviklingspotentiale som pt. gør sig gældende. Startnullerne var selvfølgelig et højdepunkt rent konkurrencemæssigt mellem BIF og FCK, ligesom at både BIF´s seneste Guldhold (04/05) og FCK´s Stjernehold (09-11) havde et højere niveau end noget nuværende superligahold. Det til trods kan jeg ikke menes, at en så stor del af superligaen har haft et set-up, der berettiger til at spille med om de europæiske pladser, som det gør sig gældende nu.

For mig er det tydeligt at Sub-top klubberne virkelig har villet investere for at kunne blande sig i slutspillet som træder i kræft næste sæson. Jeg har været fortaler for denne model fra start og jeg tror at investeringen i mange af de danske klubber denne sæson, kan ses som en en konsekvens af denne strukturændring. Jeg tror det bliver en potent Superligasæson vi går i møde fra næste sommer.

jeg har forsøgt at lave et oprids over de hold der pr. 16/17 sæsonen burde kæmpe med om en plads i slutspillet.

TOPPEN

FCK: Er selvfølgelig guldfavorit og Solbakkens tropper ser ud til endelig at have fundet stabiliteten, målscorerpotentialet og balancen i omklædningsrummet til at fungere. Jeg tror derfor at FCK´s hold fra næste sæson vil kunne begynde at måle sig med nogle af de helt store FCK-mandskaber og tage vitale point til DK i europa. om det så bliver i CL eller EL.

FCM: Virker til at fundamentet og økonomien er på plads til at kunne erstatte profiler som Sisto og Sviatchenko og forblive et tophold og et seriøst europæisk mandskab.

AAB: Den evige outsider. AAB har en bæredygtig model og en glimrende talentudvikling. Den nordjyske snusfornuft skal nok sikre at klubben forbliver i toppen af ligaen, men samtidig også forhindre at den nogensinde bliver guldfavorit. Aab´s fremtidige europæisk succes afhænger de enkelte årgange, men fundamentet for at nå EL-gruppespil hvert 2. år er bestemt til stede.

BIF: Brøndby skal snart til at have en succesoplevelse, hvad end det er i europæisk sammenhæng eller gennem en sejr i pokaltuneringen. Potentialet i klubben er selvfølgelig til stede, men bundniveauet og stabiliteten under Frank gør, at jeg ville være en anelse nervøs som Bif-fan ift. at være sikret en plads i europa næste sæson.

BEJLERNE:

Randers: Randers har længe været et stabilt mandskab, med en klart defineret spillestil og en fuldvoksent trup. De var uheldige i de europæiske kampe mod Elfsborg i år, men burde være et hold der blandede sig i top7 og kampen om den sidste europæiske plads i slutspillet næste sæson.

FCN: Med kapitalindsprøjtningen og tilbagevendelsen af Hjulmand bør top7 være en klar målsætning for den nordsjællandske talentudvikling. Europæisk deltagelse ligger nok lidt længere ude i fremtiden, men projektet har længe været bæredygtigt og jeg tror at klubben de næste par år vil begynde at få et endeligt udkast af deres investeringer i talentarbejdet.

AGF: Riddersholm er ansat som frelseren der igen skal løfte "De Hvie" tilbage i den bedste halvdel af superligaen. Truppen er dog skævt fordelt og mange af klubbens bærerne kræfter står til kontraktudløb. Riddersholm har et kæmpe arbejde foran sig, men jeg tror der er en klar forventning om at hans dynamiske kontraspil og fightervilje kan løfte AGF til slutspillet fra næste sæson. Europæisk deltagelse tror jeg dog at Aarhusianerne må sukke længe efter.

OB: Kent Nielsen effekten er udeblevet, men OB´s målsætning må dog være en placering i slutspillet i næste sæson. Meget afhænger dog af det udviklingspotentiale der ligger hos de unge spillere i klubben og hvordan transfersummerne fra Falk og Larsen bliver geninvesteret.

DE POTENTIELLE OUTSIDERE

EfB: På trods af en forfærdelig sæson, har klubben fra vest stadig potentiale til at blande sig i top7 fra næste sæson (hvis de altså ikke er rykket ned). Om Jonas Dal så er den rette mand til at gøre det, har jeg min tvivl omkring. Truppen, Stadionet, fankulturen og talentudviklingen har dog bestemt kvaliteten til at det burde kunne lade sig gøre men med den øgede konkurrence kunne EfB meget vel være et af de hold, der trak nitten ift. slutte i bedste halvdel næste år.

SønderJyske: Stabilitet, hårdt arbejde og ydmyghed er de 3 ord der bedst karakteriserer Sønderjyske. På trods af en fantastiske efterårssæson, tror jeg Sønderjyderne skal kæmpe hårdt og overraske stort for at spille sig i slutspillet i næste sæson, men lige netop det har klubben været notorisk gode til siden deres oprykning for efterhånden 8 år siden! Truppens bærende kræfter er dog ved at være oppe i årene, men hvem ved måske overrasker Sønderjyske på ny og spiller slutspil næste sæson.

Viborg og de 3 oprykkere får det i mine øjne svært ved at spille med om en placering i den bedste halvdel fra næste sæson.
HSV FCK Tottenham
Annonce