Snak

OK. Men ser man på debatten i sosiale medier og kommentarfelt, er det vanskelig å komme utenom at mange meningsmotstandere blir satt i bås og tillagt motiver de ikke nødvendigvis har.

Det var egentlig dette jeg reagerte på i utgangspunktet, med slagord som «Vær forsiktig med hvem du hater – det kan være en du elsker». Budskapet er sikkert godt ment, men i en debatt der mange er kritiske til Pride av ulike grunner, kan det lett oppfattes som at kritikere automatisk blir plassert i kategorien «hatere». Da flyttes fokuset fort fra argumentene til å tolke motpartens motiver, og det gjenspeiles ofte i kommentarfelt og debatter.

Det finnes mange eksempler på at også saklig Pride-kritikk blir møtt med kommentarer som «Hvorfor er du så imot mangfold?» eller «Hvorfor tåler du ikke at homofile og transpersoner eksisterer?», og tidvis langt verre ting. Selv om innleggene ikke antydet noe om dette. Da diskuterer man ikke lenger saken, men tillegger motparten holdninger vedkommende kanskje ikke har.

Det betyr selvsagt ikke at all Pride-kritikk er saklig, eller at det ikke finnes mennesker som faktisk drives av fordommer eller hat. Men hvis vi automatisk antar det om de fleste kritikere, blir det vanskelig å få en nyansert samtale. Derfor mener jeg fortsatt at kritikk bør møtes med motargumenter – ikke med en antakelse om motiv. For det preger etter min mening den offentlige debatten litt for mye.

Men igjen, vi er heldigvis tilsynelatende enige om det viktigste: at nyansert uenighet er mulig, og at man skal behandle hverandre med respekt.

Jeg tror også vi langt hen af vejen er enige, og jeg er på linje at al kritik ikke direkte er had.
Men mine ører skuer stadig, når der kommer ord op som at det er komplekst ved at bringe anekdoter og enkeltsager op, når det grundlæggende ikke er komplekst. Altså om man mener at om transkønnede har ret til at eksistere eller ej.

Og det er godt for dig at du ikke har nogen i din omgangskreds som hader transkønnede, men der er altså mange som gør og de lever af dine "komplekse anekdoter" for at angribe. Så længe vi ikke har grundstenene i orden, som i at transkønnede har ret til at eksistere, så bliver det altså også svært at diskutere nuancerne.

@Magnoliafan: Når jeg sier at dette er komplekst, så mener jeg ikke at det er uklart om transpersoner har rett til å eksistere eller skal behandles med respekt – det er helt grunnleggende for meg.

Det jeg mener er at temaet er komplekst både for enkeltpersoner og på et mer generelt nivå. For enkeltpersoner kan det handle om ulike og sterke erfaringer, og på et større nivå handler det om politikk, behandling, Pride, aktivisme og hvordan dette oppleves forskjellig.

Jeg er enig i at enkelthistorier ikke kan avgjøre noe alene. Poenget mitt er bare at de er en del av virkeligheten, og at det gjør bildet litt mer nyansert.

Og min pointe er at så længe man ikke kan blive enige om det grundlæggende, kan man ikke diskutere nuancer, eller det er i hvert falde svært.

Så ender diskussioner sådan her hver gang:

A: Kan du anerkende at transpersoner har ret til at eksistere?

B: Man er født med et bestemt køn.

A: Kan du anerkende at transpersoner har ret til at eksistere?

B: Jeg mødte engang en, som fortrød sit kønsskifte.

A: Kan du anerkende at transpersoner har ret til at eksistere?

B: Hvad med sport?

A: Kan du anerkende at transpersoner har ret til at eksistere?

B: Og børnene..

A: Kan du..

Osv.

Vi er enige om at alle mennesker skal behandles med respekt og ha de samme grunnleggende rettighetene.

Der jeg tror vi snakker litt forbi hverandre, er hva som ligger i formuleringen «transpersoner har rett til å eksistere». For meg handler det om menneskeverd og respekt. Men jeg opplever at formuleringen noen ganger også brukes om spørsmål knyttet til synet på kjønn, identitet og andre temaer det faktisk finnes ulike oppfatninger om.

Det er nettopp derfor jeg mener temaet er komplekst. Man kan være helt enig i at transpersoner skal møtes med respekt, og samtidig være uenig om enkelte spørsmål rundt kjønn, behandling eller Pride.

Så når jeg siger at transpersoner findes og skal have ret til at eksistere, hvor er det så du er uenig i forhold til køn og identitet?

Jeg har ikke prøvd å argumentere for et bestemt syn på kjønn eller identitet her, og jeg har heller ikke tenkt å starte en ny debatt om det.

Poenget mitt har hele tiden vært at man kan være uenig om spørsmål knyttet til kjønn, behandling eller Pride, uten at det betyr at man ikke respekterer transpersoner som mennesker.

Det var egentlig det som var utgangspunktet for innlegget mitt: at vi bør skille mellom uenighet om sak og holdninger til mennesker.

Ok, men så kan jeg give dig min definition.

Transpersoner eksisterer. Vi ved at folk identificerer sig på et spektrum, det er et faktum. Forhåbentlig kan man nå så langt i enighed.
Det næste, når vi ved at transpersoner eksisterer, mener du så at de har ret til at være i samfundet og ret til at være en transperson?

Så der er to måder at være uenig.

A) Du mener ikke at transpersoner eksisterer. (Den mest brugte begrundelse er at mennesker er født enten med en penis eller vagina, og det kan man ikke lave om på (det er uvidende, men det kan vi gemme til en anden gang.)) Men hvordan kan man mene at noget har ret til at eksisterer, som ikke findes? Det kan man ikke, ergo erkender man ikke transpersoners ret til at eksistere.

B) Man mener ikke at transpersoner skal have lov til at være transpersoner eller have lov til at skifte køn, der er ikke plads til dem i samfundet. Man anerkender direkte at tranpersoner ikke har ret til at eksistere.

Man kan godt møde transpersoner med respekt, selvom man mener A eller B, men reelt set erkender du ikke retten for transpersoner at eksistere. Fx jeg mener ikke at der burde eksistere milliardærer, men hvis jeg møder en, skal jeg da nok være respektfuld.
A kommer mest af uvidenhed, men det er stadig hadefuldt (uanset intention) at påstå at du ikke eksisterer. B er direkte hadefuld, uanset om du møder transpersoner med respekt.

Og det er det jeg mener med at man bliver nødt til at have det grundlæggende på plads, før man kan have begynder på nuancer. For om man anerkender at transpersoner findes og har ret til at eksistere er unuanceret.

Jeg tror vi glir litt forbi hverandre her, fordi du bruker «rett til å eksistere» på en litt annen måte enn jeg gjør.

For meg handler det ikke om å måtte mene noe bestemt om kjønnsteori eller biologiske forklaringer. Det handler om noe helt grunnleggende: at transpersoner er mennesker som skal møtes med respekt, og kunne leve livene sine på lik linje med andre.

Uenighet om hvordan man forstår kjønn, behandling eller politikk er noe annet. Man kan ha ulike syn der uten at det betyr at man ikke respekterer mennesker.

Når jeg sier at dette er komplekst, er det fordi slike spørsmål ofte blandes sammen i debatten. Jeg tror ikke det er så fruktbart å gjøre det til et enten/eller slik du skisserer, fordi det forenkler mer enn det forklarer.

For meg handler det ikke om å måtte mene noe bestemt om kjønnsteori eller biologiske forklaringer.

Så har du fuldstændig misforstået det, hvis det er hvad du tror jeg mener.

Det er helt simple spørgsmål.
Mener du at transkønnede findes?
Mener du må have lov til at være den de er?

Der er kønsteori fuldstændigt lige meget. Men hvis du ikke kan svare ja på de to, helt grundlæggende spørgsmål, så kan diskussion da ikke komme videre.
Og der er vi ikke endnu, så alle diskussioner drukner, fordi der er en stor del der enten mener at transkønnede slet ikke eksisterer eller at de ikke må være her.

Nå, det er slut med at forsøge at skøre ting ud i pap for dig. Jeg skal ud til børnene.
God weekend.