Snak

Dumt spørgsmål, men kan en klub ikke købe en 15-årig og give ham en 3 årig kontrakt, og når han så skifter, så forlænger de med ham så han nu har en 5 årig kontrakt?

Jo, det kan de godt. Men nu er det jo oftere i klubbens interesse at binde spillere i 5 år end det er for spilleren. Når spilleren allerede er skiftet, så kan han takke nej til at ændre kontrakten til 5 år.

Det er lavet for at beskytte de unge spillere der bliver hentet ind til en lav løn. Derved har de bedre muligheder for at forhandle en mere attraktiv kontrakt når de er 18, istedet for at være bundet af de lønaftaler der blev lavet da de var 15.

Hvorfor skal den sælgende klub pludselig betale det der indtil nu har været sign-on fee og har været betalt af den købende klub. Det giver da ingen mening.

Det burde vel være på alle handler, nationalt som internationalt?

For ellers skævvrider det vel at spillere rejser ud, står valget mellem en dansk og en udenlandsk klub - ja så får spilleren jo mere ved at tage til udlandet, end i den danske klub.
Om de 5% så er nok til den danske klub bare kan give det i signon, kan man jo så diskutere

Det er sgu da at tilgodese de store ligaer hvor alle spillerne tjener mere en min. Beløbet - de bliver svært at holde på spillerne, navnligt for de små klubber som typisk ikke har råd til en kæmpe sign on fee.

Pludselig er det sjovere at blive solgt til en super-ettarn klub i Sverige kontra en klub i dansk 1. Div eller Superliga bund.

Som jeg har skrevet et andet sted

Fra transfermarked til udviklingsroyalties
Fodboldens økonomi er i dag bygget op omkring transfers, hvor klubber betaler store beløb for at overtage spillere med eksisterende kontrakter. Men man kunne forestille sig en model, hvor fokus flyttes fra ejerskab af kontrakter til belønning af talentudvikling.

Modellen er enkel. Spillere kan maksimalt indgå étårige kontrakter, som hvert år kan forlænges efter gensidig aftale mellem spiller og klub. Når kontrakten udløber, kan spilleren frit vælge en ny klub. Dermed bortfalder behovet for transfersummer mellem klubber.

I stedet indføres en udviklingsroyalty. Alle professionelle klubber betaler eksempelvis 5 % af en spillers samlede registrerede aflønning til en central fond. Aflønning omfatter løn, bonusser, sign-on fees og andre økonomiske ydelser fra klubben. Fonden fordeler derefter pengene til de klubber, hvor spilleren har været registreret i alle sine udviklingsår.

Systemet kræver et centralt spillerregister, hvor alle ungdomsklubber registrerer spillernes udviklingsforløb. En stor del af denne infrastruktur findes allerede gennem nationale forbund og FIFA´s registreringssystemer. Derudover skal der etableres klare regler for, hvordan aflønning opgøres, så alle klubber konkurrerer på lige vilkår.

Forbedret belønningssystem
Modellen belønner klubber for at udvikle spillere frem for at handle med dem. Værdien følger spillerens karriere og ikke tidspunktet for et salg.

Samtidig får lokale og regionale klubber en mere stabil økonomi. I stedet for at være afhængige af enkelte store transfers kan de få løbende indtægter fra de spillere, de har været med til at udvikle.

Spillerne får større frihed til at vælge deres karrierevej, mens klubberne får stærkere incitament til at investere i gode træningsmiljøer, dygtige trænere og fastholdelse af børn og unge i sporten.

Mulige udfordringer
Den største udfordring er, at nogle af de største talentakademier kan miste en væsentlig del af deres nuværende transferindtægter. Det kan reducere deres økonomiske motivation for at investere massivt i talentudvikling. Men er det virkelig et problem?

Derudover vil systemet kræve international koordinering og fælles regler for registrering af spillere og opgørelse af aflønning. Det vil være en omfattende reform, som kun giver mening, hvis den gennemføres bredt på tværs af ligaer og lande. Men det ville følge EUs løn direktiv om løngennemsigtighed

Fodboldpyramidens renæssance
En royaltybaseret model vil flytte fodboldens økonomi fra handel med spillere til belønning af talentudvikling. Den vil styrke forbindelsen mellem de klubber, der skaber talentet, og den værdi spillerne senere genererer. Samtidig kan den skabe en mere solidarisk og langsigtet finansiering af talentudviklingen i hele fodboldpyramiden. Det er en markant ændring af den måde, sporten fungerer på i dag, men den adresserer også et grundlæggende spørgsmål; Hvem bør belønnes, når et talent lykkes. Den klub, der ejer kontrakten, eller de klubber, der har udviklet spilleren?

75k om måneden i mindre dansk klub, damn. hgvis det er realiteten er dansk fodbold overordnet set kommet virkelig langt!

@faglig indsigt

Jeg ser to store problemer med din model her, den første berører du allerede kort, når du snakker om mindre motivation for større talentudviklings klubber (som FCN). En klub som FCN kører et gigantisk underskud, og er kun muligt grundet det nuværende transfer system, der netop belønner arbejdet med at bringe talenter fra u-holdene til gennembrud.

Når det så er sagt, så ser jeg også et problem med systemet for de helt store klubber, som på mange måder lever af det store spektakel at slå transferrekorder og lignende. Det vil tage lidt luft af ballonen og jeg vil vove at påstå, at mange store klubber vil lide under denne model, og der vil ryge rigtig mange penge ud af systemet. Hermed ikke sagt, at det nødvendigvis vil være en dårlig ting for sporten, det gør det bare ekstremt usandsynligt, for FIFA er på alle måder en frisk organisation, der vil profitere mest muligt.

Når det så er sagt, så er det ikke en dårlig idé i mine øjne. Flere ligaer vil have godt af det igennem øget konkurrence og spænding, og en veldrevet klub der behandler sine spillere ordentligt vil hurtigt kunne klare sig godt, uden at skulle have en sugar daddy til at finansiere gildet. Jeg ser det bare som en næsten umulig drøm at det skulle kunne ske nogensinde.

@faglig indsigt

Idéen er uden tvivl spændende, men jeg tror, et sådant tiltag vil skabe mafialignende tilstande i jagten på de bedste ungdomsspillere (endnu mere end der er i forvejen). Man kunne forestille sig, at de største klubber ville udvide deres ungdomsafdelinger betragteligt for at sikre sig deres bid af den økonomiske kage. Rekrutteringen sker allerede nu helt ned i 11-12-års alderen, og det ville uden tvivl kun blive værre med denne model.

Desuden ser jeg nogle udfordringer ifm. spillere, der topper sent. Skal ungdomsklubben belønnes for en spiller, der hele sin ungdomstid var middelmådig, hvis en anden klub formår at indløse et potentiale, som ungdomsklubben ikke var i stand til?

Sidst men ikke mindst skal der vel være nogle klare retningslinjer ift. hvornår en given klub modtager godtgørelse. Skal Gylling FC have godtgørelse for den nye Michael Laudrup, som kun har tilbragt en enkelt sæson i klubben for derefter at skifte til en større klub?

Og der er helt sikkert flere udfordringer. Den bliver noget nær umulig at gennemføre i praksis.

Nå, men så betaler spilleren vel også selv agenten, formoder jeg