Dansk fodbold har et giga problem. Oftest repræsenteret med BIF-"fans" men tit også andre.
Fra at være en hyggelig og sjov familiebegivenhed, er superligakampe i højere og højere grad blevet noget som mange enten ikke tør at deltage i, eller bare fravælger. På grund af forråelsen hos de grupper af "fans" som opfører sig - og fremstår - aggressive og skræmmende for almindelige mennesker.
Der skal en systematisk indsats til, og den kan vi ikke gennemføre uden et ID-kort til ALLE der vil ind og se en divisionskamp eller landskamp, et tilhørende register som klubber og myndigheder kan tilgå, og så desværre også karantæner og udelukkelser og andre straffe af alle der opfører sig uacceptabelt på og ved stadion. Det vil naturligvis ikke stoppe al vold i det omkringliggende samfund, men det vil stoppe det på/ved stadions, og reducere det andetsteds.
Mht retorik, sange, osv, så er det en del af helheden, og alle fans bør simpelthen afholde sig fra at synge/råbe ting med voldeligt eller chikanerende indhold. Vi skal ikke hade andre hold, vi skal elske vores eget.
Vi skal tilbage til at det er trygt, hyggeligt og sjovt at se en fodboldkamp. Vejen dertil er nødt til at være træls for en hel del mennesker, primært de voldelige og aggressive. Og vi andre kan helt sikkert godt leve med at skulle vise vores DBU-ID når vi skal gennem lågen til stadion.
Lovgiverne er klar til at lovgive - det har de tydeligt meldt ud. Så vi venter på klubberne, divisionsforeningen og DBU. De sidder desværre alle sammen på hænderne og ignorerer problemerne.