Cornholio
Du joker, ikke? Jeg holder ikke med nogle af holdene, men det er useriøst at påstå at hold som Everton, Wolves, West Ham, Fulham, Bournemouth, Atletic Club, Villarreal, Betis, Juventus, Roma, Lazio osv. skulle have en bedre startellever på papiret, end hvad Tottenham og Man United kan mønstre med alle mand klar.
De er jo ikke dårligere stillet hvis man går holdene igennem spiller for spiller, og det afspejler værdisætningen af spillerne samt resultaterne i Europa i indeværende sæson vel også. På trods af at United og Spurs ender hhv. 16 og 17 i ligaen, så har de stadig været de to bedste hold i dette års Europa League, hvilket en finaleplads også vidner om.
Var det 7-1, United rundbarberede Atletic Club med samlet i semi’en? Samme Atletic Club der smed Roma ud af turneringen et par runder forinden. Spurs slog Lazios banemænd ud på trods af skader på flere af nøglepositionerne, som har været tilfældet for deres vedkommende gennem størstedelen af sæsonen - inklusiv kampen i aften. Lazio blev i øvrigt kørt rundt i Norge og kunne nemt have tabt med 4-5 mål deroppe, mens Spurs knapt nok behøvede at skifte til andet gear for at slå Bodø komfortabelt.
Du kunne tage top5 i top5-ligaerne. Og så skal man huske på at 15 hold er over de 2 finalister efter 37 kampe.
Aha, så bl.a. Frankfurt, Freiburg, Marseille, Monaco, Nice og Lille kan mønstre en stærkere startellever end United/Spurs? Det tror du vel heller ikke selv på. Spurs slog i øvrigt Frankfurt ud i kvartfinalen.
Begge hold har haft en forfærdelig sæson, men det er jo ikke præmissen hér. Fordi Man United ender nr. 16, er det jo ikke ensbetydende med at der nødvendigvis er 15 hold i ligaen, der har en stærkere XI på papiret.