Snak

Mere indhold efter annoncen
Der bliver grædt tørre tårer blandt fans og Superligaspillere når plastikbanerne i Silkeborg og Farum er fortid. Der skal dog findes en løsning for de mange kunstgræsbaner der er næsten uundværlige for breddefodbolden rundt om i de danske klubber. Men jeg tænker også der kan findes løsninger, så man kan erstatte plastikgranulatet med en anden mere miljøvenlig granulat.
En normal stadionbane bruges ca. 50 timer årligt. En hybridbane kan bruges ca. 200 timer årligt (bør fordeles med mere brug i sommeråret end vinteråret).

Til sammenligning bruges Farum Park 1.800 - 2.000 timer årligt og kunsten holder ca. 10.000 timer før den skal skiftes.

FCN har tidligere forsøgt sig med et korkinfill men det klumper når det bliver frost og bliver aldrig det samme igen. Som SIF fortæller er baner uden infill ikke gode nok endnu (og holder kortere tid). Endelig er der sand.

FCN benytter i øvrigt en type infill der ikke er lavet af gamle bildæk, men jeg ved ikke hvad det så er lavet af.

FCN skifter i øvrigt til hybrid i Farum, når det nye træningsanlæg i Hillerød står færdigt.

Når FCN i det hele taget har kunst på stadion skyldes det, at man kun har en enkelt græsbane (som ikke må benyttes i vinterhalvåret) og en enkelt kunstbane som man kun råder over 70% af tiden, samt stadion. Det år FCN blev mestre måtte de i vinterhalvåret låne kunstbaner i samarbejdsklubberne til at træne på, da man ikke selv havde nogen. Kommunen kan/vil ikke stille arealer til rådighed hvor der kan anlægges græsbaner. FCN har selv forsøgt at købe jord men planerne er afvist af kommunen af forskellige årsager hver gang. En overgang måtte man leje baner i nabokommunen for at kvindeholdet kunne få træningstider.
Der findes jo kunstgræsbaner som ikke indeholder gummigranulat. Mon ikke det er den vej breddeklubberne skal gå fremfor hybrid som de ikke har nogen chance for have midler til at forvalte. Det kan dog nemt blive en dyr omgang, som man forhåbentligt kan få oprettet en eller anden form for støttepulje til.

At gummigranulat udfases kan ikke ses som andet end en god ide i det store billede.
DK: FC Midtjylland Mener at den danske Supercup bør genindføres!
Skarpt - og helt rigtigt.

Også fedt, at du har nuancerne med ift. antal spilletimer på hybridgræs, som på ingen måde har noget at gøre i en breddeklub, men udelukkende til en klub med et fuldtids setup.

Ift. Fcn, så er det rigtigt, at man ikke bruger genbrugsgummi, som på langt de fleste breddebaner.

Man bruger en “Virgin” gummi udgave, som simpelt forklaret er en gummi, som er produceret til formålet. Det betyder at der ikke udledes miljøfremmede stoffer. Og så er der også nogle upsides i forhold til det spillemæssige, da formen på granulatet er anerledes. Dog er spredningen det samme, hvorfor der selvfølgelig bør findes et alternativ.

Ift. de nuværende alternativer (kokos og kork) - meget enig. Det fungerer måske sydpå, hvor man ikke har de samme mængder vand og Frost om vinteren som i Danmark.

Ser helt klart en fremtid i non-infill. Dog slides græsset med tiden af, hvilket også forurener. Konklusion, det mest bæredygtige vil alle dage være naturgræsbaner ☺️
Der findes jo kunstgræsbaner som ikke indeholder gummigranulat. Mon ikke det er den vej breddeklubberne skal gå fremfor hybrid som de ikke har nogen chance for have midler til at forvalte. Det kan dog nemt blive en dyr omgang, som man forhåbentligt kan få oprettet en eller anden form for støttepulje til.

At gummigranulat udfases kan ikke ses som andet end en god ide i det store billede.

Jeg har prøvet en helt ny kunstgræsbane, som er stort set uden infil udover lidt sand. Og spillemæssigt bringer den minder frem om kunst"græs"banen i Stadome i Ikast for 25 år siden (og det er IKKE en kompliment 😬).
Annonce