Denne kamp har simpelthen genereret noget nær tolv(!) siders bullshit og to siders seriøsitet? Imponerende. Få jer dog et liv.
Som en af de få herinde var jeg på stadion, og det var jo en heksekedel, som man sjældent oplever det i dansk fodbold. Rigtig fedt at stå derinde og se Frank tordne den i kassen lige som tiden er ved at rinde ud! Hvad der er blevet sagt i TV, rører mig det fjerneste. Med sådan en kamp er det sgu klart, at følelserne sidder uden på tøjet, selv helt oppe på tribunerne. Kampen rummede i sig selv dybt kontroversielle episoder, og spillere fra begge lejre stod med mudder på knæene og ild i øjnene efter kampen. Det er da godt at se to hold, der begge virkelig vil have sejren, og jeg synes trods alt, at AaB´s unge folk viser potentiale her.
Jeg vil fremhæve fire folk i denne hårdt tilkæmpede sejr.
Kuhn skal virkelig have ros, fordi han viste konsekvens og satte Danny og Ilsø på bænken efter halvslatne præstationer. Ind kom Rilwan og Sylvester med flere niveauer af energi; ærgerligt for Rilwan, at han måtte ofres i den taktiske udskiftning efter det røde kort.
Juelsgård er arkitekten på banen. Han slider sig selv til frisparket, som han omsætter til mål, og så er det altså også ham, der slår hjørnesparket ind til Frank. Hjørnespark i højre side er guf for Julles ventreben!
Lössl udviser som sædvanlig ro og overskud i en grad, som jeg sjældent har set hos så ung en målmand. Jeg ville virkelig ønske, at vi bare kunne beholde ham i årevis, men reelt er han allerede et varmt bud til at blive det næste store salg for FCM.
Farlige Frank - enough said? Det kan godt være, at kampen var hypet for nummer 32´s skyld, men det var næppe overraskende, at nummer 23 stjal overskrifterne i sidste ende. På landsholdet har man tidligere brugt den ene sørgelige undskyldning efter den anden som angriber (hvem sagde Bernburg?). Hvad med at lade angrebet mod Island hedde Kristensen-Junker? Dét er da i det mindste noget, der lugter af mål.
Midtjylland!