Redigeretfre 21. nov 12:34
Enig med de fleste andre herinde, det er ærgerligt, men jeg bebrejder sgu ikke NK den missede kvalifikation. Det falder tilbage på træneren. Det er svært at spille stort set en hel kamp i restforsvar, så risikerer man at skulle ind og bremse omstillinger, som man selvfølgelig er sårbare på. Der må man så konkludere at Riemer valgte ikke at skifte en anden HB ind på trods af det gule kort - sikkert fordi der ikke rigtigt var nogle naturlige HB i truppen, det falder tilbage på trænerens udtagelse, og man endte jo så alligevel med at skulle have AC derud.
Jeg forstår egentlig godt at man satsede og holdt NK (og Joachim der fik gult efter 2 min. for den sags skyld) på banen, for Vestergaard var pinlig mod Belarus. Han er som regel fin at have i en kamp hvor man skal stå dybt, og jeg syntes ikke hans indhop i Skotland var dårligt, men når man har duelstærke spillere som ham, Joachim, AC og Hjulmand på banen, Højlund også, så er det grotesk at Skotland kan score på den måde på hjørnespark, på det første hjørnespark de får. At man ikke er klar på en dødbold når det er et af Skotlands få primitive våben, peger igen bare på dårligt trænerarbejde. Det må aldrig nogensinde ske. Fair nok hvis der kommer en 2 meter høj skotte flyvende med hovedet først, så er det svært at gøre så meget på hjørne, men den måde de scorer på er fuldstændig til grin.
Jeg må ærligt indrømme at jeg gennem et stykke tid, og især efter de her to kampe er begyndt at være i tvivl om Pierre Emils berettigelse i startopstillingen. Han kan ikke noget ekstraordinært, han slår ikke nogle specielt gode fremadrettede afleveringer, han kommer ikke rigtigt i feltet, og han afslutter heller ikke ret godt.