Et eller andet siger mig, at skribenten ikke er klar over, at Genoa mod Sampdoria er et af de fire store lokalderby´er i Italien.
Det nævnes ikke med et ord, og der gøres flittigt brug af ´hjemmeholdet´ og ´gæsterne´, selvom de to Genova-klubber spiller på samme stadion. (Jeg er klar over, at man formelt, spilleplansmæssigt, udmærket kan tale om ude- og hjemmeholdet).
Ligesom med det københavnske derby er der her ikke bare tale om en fodboldkamp blandt mange, men om en halvårligt tilbagevende kæmpebegivenhed med (altid) udsolgt stadion, massiv foromtale, byen delt i blå og røde osv osv.
Nok også usandsynligt at læse et kampreferat af København-Brøndby, uden at kampens særlige derby-karakter var nævnt med et ord.