Arsenal kunne sikkert også være fint, men mit umiddelbare tanke er, at de i Arsenals DNA, gerne sætter spillet op på høje tekniske ambitioner, mere elegante og teknisk funderede spillere, mens de i Liverpool i højere grad dyrker det energiske.
Sådan var det i hvert fald under Klopp med Brexit-midtbanen bestående af Henderson, Wijnaldum og Milner.
Det lader dog til at Slot satser på mere teknisk velfunderede spillere til midtbanen qua den påståede interesse i Wharton, samt med Gravenberch som 6’er og Wirtz som én af de tre centrale.
Hvorvidt det så er den rigtige strategi i en så fysisk betonet liga som Premier League kan man godt have sin tvivl omkring, og skæver man til et par af de øvrige hold i ligaen, så fylder både Rodri i City, Rice i Arsenal samt Caicedo i Chelsea markant mere end Gravenberch i den rolle. Det forekommer en smule naivt at tro, at man kan stille med så tynd en midtbane og ikke blive løbet over ende i stort set hver kamp, og det er da også nogenlunde sådan at kampbilledet har set ud i indeværende sæson.