Snak

Mere indhold efter annoncen

Går FCN under radaren? Vi nyder godt af det

fre 24. apr 06:33

FC Nordsjælland-træner Jens Fønsskov Olsen har det fint med, at hans mandskab går en lidt under radaren.



Læs hele nyheden her
Noget af årsagen er nok at der ikke er så mange der interesserer sig for dem. Det er et af de hold jeg kender færrest spillere fra og personligt synes jeg ikke det er spændende at se kampene fra især deres hjemmebane.
Der skal mere til en hurtig teknisk fodbold. Der skal være interessante spillere med personlighed, samt en fodbold-vibe på stadion. Handler egentlig ikke om antallet af tilskuere, men mere om energien.
Men når klubbens strategi aldrig rigtigt handler om at vinde, men mere om at udvikle nye spillere på samlebånd, så vil man aldrig opnå en følelse af at holde med nogen. Så holder man i stedet med noget lidt upersonligt.
Selvom de er hamrende dygtige til at sælge spillere, så er det en lidt kedelig klub.
Det er da udmærket at ligge på tredjepladsen når det ikke handler om at vinde. Den der skrøne om, at man kun agerer med øje for at udvikle spillere, passer jo simpelthen ikke. Det er klart, at der er større fokus på at udvikle spillere end i andre klubber, men jeg ved ikke engang, hvor sandt det er længere, alle etablerede klubber i Superligaen bliver nødt til at udvikle spillere med henblik på videresalg, ellers hænger det ikke sammen økonomisk.

Især for FCN, der som du nævner, har meget lidt kommercielt grundlag er det død og pine nødvendigt at sælge spillere til høje beløber for at kunne bidrage økonomisk til akademierne. Der findes ikke nogen verden, hvor FCN bare kan holde på spillerne i flere år som det passer klubben, så fungerer konceptet ikke. Eks. salgene af Froholdt og Nartey viser jo også, at det ikke er isoleret til FCN, at spillerne ofte gerne vil videre hurtigt.

Og med det sagt, hvis der virkelig udelukkende havde været fokus på at sælge spillere, og gøre det absolute minimum ift spillerindkøb, havde man bestemt ikke ligget med i den gode halvdel af tabellen hvert år. Lad os, som et eksempel tage startopstillingen fra kampen mod AGF i går.

Her har man Hansen, Salquist, Brink, Norheim, Adel som ikke- egenudviklede spillere. Derudover var Lind, Ankersen, Røjkjær og Solbakken ude, fire andre spillere i den kategori, der plejer at spille fast. Så hvis man bare følger lidt med, er man bestemt klar over, at klubben også laver indkøb med ambitioner om noget lidt højere end bare at eksistere og sælge spillere.
FCN
FCN er en lille klub fanmæssigt og de har jo næsten ingen tilskuere

Desuden er ambitionen jo ikke at vinde men at udvikle spillere og sælge - derfor bliver de uinteressante for andre
Det er så latterligt at skulle lægge øre til den der myte om at nordsjælland ikke har ambitioner om at vinde fodboldkampe eller præstere sportsligt. Hvis man bruger mere et par sekunder på at undersøge klubben kan man jo tydeligt se at det ikke er tilfældet, det er en af superligaens mest succesfulde klubber over de sidste mange år, faktisk den fjerdebedste målt på ligaplaceringer de sidste 10 år. Slutresultatet er ikke talentudvikling, talentudvikling er strategien som skal give klubben de bedste muligheder for at præsterer sportsligt og holde klubbens økonomi oven vande.

Så kan det godt være at man ikke kan konkurrere med FCM/FCK i de fleste sæsoner med den strategi, men det er der altså også en del andre klubber i superligaen der heller ikke kan. Der er ingen skam i at være fjerdebedst når nr 1-3 har markant større budgetter.
FC Nordsjælland har været en stor positiv overraskelse efter de mislyde, der var i efteråret, hvor selv egne fans begyndte at blive kritiske.

Jeg tror, det er dén relativt friske erindring og det pointmæssige efterslæb, der gør, at der ikke snakkes så meget om dem. De sneg sig jo reelt med i top 6, fordi FCK floppede mod Randers i Parken. Havde FCN kunnet true ift. top 2-placeringerne, ville dækningen nok også have været en anden.

Respekt for den u-vending, de har foretaget over sæsonen. Energien er tilbage.
Midtjylland!
Tror folk, at FCN ville være i nærheden af toppen af superligaen, hvis de havde samme strategi som fx Viborg, AGF eller Randers?

Det er jo netop deres model- med de ulemper den selvfølgelig også har - som gør den klub relevant. Et lille hold fra en middelklasse, lille forstad uden en historie, som ikke har en naturlig fanbase.

Jeg ville næsten argumentere for, at klubben har valgt den eneste måde, de kan være konkurrencedygtige på. At udvikle og sælge talenter er hele fundamentet, og det eneste spørgsmål er, om de gennemsnitligt skal sælge deres spillere et halvt år senere end nu, så de måske kan levere et mesterskab på et tidspunkt. Men selv den beslutning vil jo true deres model en smule, fordi talenterne vælger klubben til, fordi de får spilletid, og fordi der hele tiden kommer åbninger i startopstillingen. Alternativt kan talenterne tage til FCK, Midtjylland, Ajax eller noget helt fjerde.

Samtidig har de jo faktisk vundet et mesterskab for kortere tid siden end de fleste andre klubber I Danmark.

For mig er FCN´s unge spillere interessante at følge, for en del når faktisk højeste niveau. Det sker knapt så ofte i AGF, Viborg og Randers.
Det med at de ikke har et stort budget er jo lidt noget vrøvl. Hvis man ser hvor mange hundrede millioner de skovler ind og argumenterne fra fans af klubben om at alle pengene går til dyr drift af klub og akademi, så betyder det jo også at deres budgetter gigantisk. Man kan ikke kun se på lønningerne i 1. Holdstruppen, man er nødt til at se på hele det sportslige setup.
Annonce