Verden er blevet et underligt sted, hvor folk lever i en drømmeverden, uden ballast til høre sandheden, herunder kritik af evner mv. Det samme når mor A sender sit barn B ind i X-faktor og barnet modtager voldsom kritik af sine evner med musik. Blachman fortæller sandheden, at barnet ikke kan synge. Dog kommer sandheden/fakta som et chok, da barnet kun har hørt positive ytringer fra sin mor og sin famile. Børn og unge bliver talt op, så det ikke harmonerer med virkeligheden. Resultatet bliver et kæmpe nederlag for barnet/den unge, da vedkommende ikke er “klædt på”
Jeg har et nyligt eksempel. En mor er på legepladsen med sin datter, hvor pigen gynger og moderen ser på. Barnet råber “mor se mig” og moderen svarer “du er så dygtig og verdens bedste skat”
Hvorfor ikke blot fortælle barnet, at hun er set “skat jeg ser dig” det havde været nok. Ingen børn/unge kan tåle den konstante “berømmelse”
Perez fortæller kun fakta, og det kan for nogen være svært at forholde sig til når man hjemmefra kun er blevet talt op, og aldrig pillet ned