Gattuso og Italien skal holde kæft og se indad. Det er udelukkende pga Italiens egen manglende kvalitet på landsholdet, at de har misset to VM slutrunder i træk. Kan man ikke slå Nordmakedonien og Sverige over to kampe, så er man bare ikke gode nok til at være med punktum.
Fordelingen af VM pladser i mellem de forskellige kontinenter kan altid diskuteres. Men at bruge det som undskyldning, nu hvor Italien må indse at Norge snupper den direkte VM plads foran Italien, er simpelthen tåkrummende pinligt.
Et Verdensmesterskab er jo netop et mesterskab hvor lande fra hele verden skal være repræsenteret. Det er jo ikke et mesterskab for de 32 øverste på verdensranglisten. Alle fodboldens verdensforbund skal være repræsenteret med et vist antal deltagere. Og her må Europa altså leve med, at lande fra Afrika, Asien, Oceanien, Nordamerika/Mellemamerika/Caribien altså også skal have plads, selvom de måske sportsligt er svagere end nogle af de europæiske nationer, der uværgeligt kommer til at misse VM kvalifikationen. Og her gider jeg altså ikke at høre på priviligerede og forkælede italienere, der synes at de har krav på en plads ved VM.