Det gamle FCK ville have sparket Grabara af h til, man kan sige hvad man vil om Don Ø og den afslutning han havde i klubben, men han havde ikke tolereret det der. Aldrig en chance
Så du mener at kende Don Ø og samtidig sige at han havde sparket en investering til 25 mio. kr. af h til fordi nogle fans i Aalborg føler sig stødt over ham? Tror ikke du kender Don Ø så godt som du selv tror, men fred være med det. Jeg tror at du vil blive meget overrasket hvis du begav dig ud på Østerbro og forhørte dig, både hos den gamle fangarde som jeg selv tilhører, men også hos de yngre. FCK har alle dage haft plads til personer med kant. Enkelte gange går disse personer for vidt, men i det store hele tror jeg de fleste FCKere fortsat genkender DNAet i klubben og lever fint med at en udefrakommendes indtryk er anderledes.
Hvis jeg må tillade mig at opsummere hele denne debat som lader til at være gået på grund, så er mit indtryk at Aalborg (beklager generaliseringen, men for argumenters skyld prøver jeg den af) har et problem med Grabara og finder hans opførsel i søndags og i særdeleshed i november for langt over stregen. Omvendt sidder der nogle FCK-fans i København og tager afstand fra hans spark mod tilskuerne i november, men ellers er helt fint tilfredse med hans ageren når han ellers har besøgt det nordjydske, og i øvrigt finder tilskuernes behandling af ham i søndags og i november for uacceptabel. Jeg er skeptisk overfor om vi alle nogensinde når til enighed, og lur mig om ikke vi alle lever med det:). Skal blankt inddrømme at jeg lod mig rive med af AaBagers og min debat, men i det store hele har ingen af os rykket os en tomme. Og hvad er så formålet med en debat hvis alle er indstillet på at fastholde deres syn uagtet hvad modparten bringer på banen?
Jeg lever fint med Grabaras ageren og står 100% på mål for den, foruden sparket mod tilskuerne (lig flertallet af FCKs fans), og synes at AaBs fans opførte sig som kujoner med kast og grim opførsel, omvendt kan jeg så forstå at Grabara qua sin handling i søndags og i november er blevet et hadeobjekt i Aalborg, hvilket gør at flere af jer står på mål for opførslen fra tribunerne, med visse af handlingerne undtaget (for flertallet i hvert fald).
I sidste ende samme situation med omvendt fortegn og ingen af os rykker os.