Søg og du skal få svar.
Fansne ønsker en værdiaftale før de igen skaber stemning. Hvorfor?
Fordi en værdiaftale (i mangel af bedre ord), er os fans måde at sikre, at både gfh og fremtidige ejere ikke behandler vores klub som legetøj.
Er det dumt? Ja, måske. Men kig op, Europa svømmer i grimme penge og grimme ejerskaber.
Vi forsøger sådan set bare at sige ´køber man Brøndby, køber man et forpligtende fællesskab med os fans´.
At møde op og holde kæft, er det stærkeste signal nogen kan sende. Når 20.000 mennesker viser farverne, men ikke synger, håber vi, at det kan det mærkes langt ind i den amerikanske kapitalfonds hjerte. For vi, os fans, er klubbens hjerte og DNA.
Vi ejer ikke klubben, nej, men vi vælger at støtte den når vi er ´Aldrig alene´, synger for den, betaler for den, er trolige reklamesøjler og skaber den opmærksomhed, der gør klubben noget værd. Fordi klubben er noget værd for os.
Og lige præcis derfor, skal et nyt ejerskab i en syg fodboldbusiness vide og vise, at de vil og forstår, hvad fodbold i virkeligheden er:
Fællesskab, frivillighed, farver, fans, følelser.
Det er ikke barnligt at vise sin kærlighed gennem tavshed, når man frygter at blive misbrugt. Det er fucking modigt, og var jeg fan af en anden klub, ville jeg endnu engang være på røven over, hvor fucking vilde brøndbyfans faktisk er.
/Peace
BIF - altid.
Kæmpe fodbold-aficionado, der elsker, at fodbolden også er blevet et forum for fortolkninger af kultur, økonomi, filosofi og så meget andet.