Det er efterhånden svært at finde nye ord for den situation, AaB befinder sig i. Det der skulle have været et projekt med retning, udvikling og ambitioner, er i stedet blevet et skræmme eksempel på, hvordan manglende ledelse og sportslig forståelse kan trække en tradition klub i den forkerte retning.
Ansættelsen af Steffen Højer har vist sig at være en katastrofal beslutning. Siden han tiltrådte, er holdet ikke blevet bedre, tværtimod. Præstationerne er blevet ringere uge for uge, og det mest bekymrende er fraværet af en klar spillestil. Der er ingen rød tråd, ingen genkendelig struktur, og spillerne virker mere forvirrede end afklarede.
Det ses tydeligt på banen: spillerne falder fra hinanden organisatorisk, kæderne hænger ikke sammen, og holdet fremstår uden idé. Offensivt er det nærmest ikke eksisterende, skud på mål er en sjældenhed, og først i kampenes døende minutter, når alt er ved at være tabt, bliver der satset. Det er ikke mod, det er desperation.
Endnu værre står det til defensivt. Rest forsvaret er ikke eksisterende. Gang på gang efterlades holdet i situationer, hvor modstanderen kan komme i overtal, tre angribere mod én forsvarer. Det er fejl, man ikke engang ser i de laveste rækker. Det er grundlæggende mangel på taktisk forståelse.
Samtidig har resultaterne ellers i perioder flasker sig på en måde, der kunne have bragt holdet tættere på oprykning. Men hver gang muligheden har været der, er den blevet forspildt. Det vidner om en træner, der ikke formår at udnytte momentum eller læse kampenes udvikling.
Spørgsmålet er derfor ikke længere, om noget skal ændres, men hvornår. For hver kamp der går, bliver det tydeligere, at projektet under den nuværende træner ikke fungerer.
Der er kun én reel løsning tilbage: der må handles. Klubben har brug for en ny retning, en ny energi og en træner med en klar idé om, hvordan fodbold skal spilles. Som det ser ud nu, er situationen ikke bare utilfredsstillende – den er uholdbar.