Redigeretons 10. jan 2024
Hvad er det dog for en sensationshungrende og komplet latterlig click bait overskrift? "Højlund boykotter Viaplay"? Seriøst?
Det lyder jo som om, at Højlund har truffet en beslutning om at droppe Viaplay fremover. Det drejer sig om een (!!!) episode, hvor han er gået forbi Viaplays reporter. Én enkelt episode. "Højlund boykotter Viaplay" - prøv lige at smag på den overskrift, hvor bombastisk det lyder, og hold det så op imod det faktum, at han efter een enkelt kamp er gået forbi en reporter. Efterfølgende forsøger medier så at få et svar ud af Højlund lejren som naturligvis ikke kommenterer på den slags.
Det her er et dybt ulækkert eksempel på, hvordan medierne meler deres egen og hinandens kager. Viaplays reporter bliver forbigået. Melder historien noget om, hvorvidt det lod til at være totalt bevidst? Nej, det gør den ikke. Viaplay lader sig interviewe til Bold.dk/EB om en potentiel konflikt med Højlund. Noget svar fra Højlund lejren? Nej, stadig ikke. Viaplay har nu en "sag" kørende om hvorvidt "det bliver interessant at se, om Rasmus Højlund søndag stiller op til interview, når Viaplay viser Manchester Uniteds opgør mod Tottenham i Premier League. ", som Bold.dk/EB er så venlige at beskrive det i denne artikel. Altså en direkte reklame for Viaplays udsendelse.
Hvem er det her til gavn for? Højlund? I Guder, nej. Det er Viaplay og Bold.dk der meler deres fælles kage. Viaplay opfinder til dels en konflikt med Højlund, som Bold.dk så kan skrive en totalt latterlig artikel om, få en masse clicks, kommentarer og trafik, hvor man lige i slutningen reklamerer lidt for Viaplays udsendelse på søndag. To medier som trækker en selvopfunden konflikt ud af røven og hjælper hinanden på den måde. Bliver det spændende at se, om Rasmus Højlund gider snakke med Viaplay på søndag? Det har jeg da svært ved at se, at han skulle gide, hvis han ser en nyhed som denne, hvor de helt åbenlyst forsøger at generere seere på at frame ham som en ung mand med stjernenykker.
Det minder på sin vis om den britiske tabloidpresses dækning af det britiske kongehus. Skam jer, Bold.dk og Viaplay. Det er simpelthen så lavt, som det næsten kan blive.