Snak

Folk som mener de skal sige tak, er da heller ikke bagt helt færdige.

Jeg forventer ikke, at der er nogen fra landsholdet, der takker amatørerne, der tog over i midtugen. Men der er heller ikke ligefrem nogen grund til at sparke nedad, som enkelte personer på landsholdet har gjort.

Det store problem er jo ikke, at de ikke takker, men at de er hånlige (nogle enkelte af dem, Zanka især). Det vil befolkningen ikke accepterer. Man træder ikke åbenlyst på de små. Sådan har det altid været.

Når det så er sagt, så har de to parter jo ingen grund til at takke hinanden. Hvis spillerne ville spille for enhver pris, og sikre dansk fodbolds fremtid, så havde de selvfølgelig takket ja til DBU´s tilbud i første omgang, og så forhandlet nu. De er grundlæggende ikke ligeså interesserede i at sikre landsholdets fremtid, som de fleste af os andre, og det må vi bare acceptere. De er professionelle, og selvom de snakker om kollektivet først, så handler deres kollektiv blot om en lille sluttet kreds af individualister og egoister. Det er jo også derfor de er nået så langt, som de er.

Zanka, Kjær osv. skal da bare bukke og sige Tak. Haagh mfl. har med deres heroiske indsats sikret, at vi kan spille EM kval og Nations League uden en masse sanktioner nu hvor de dyre drenge hellere vil være grådige og forringe udviklingen af fremtidens danske fodboldspillere. Derudover er Haagh osv. på ingen måde konkurrenter til de "rigtige" landsholdsspillere så de mister ikke noget ved at anerkende og takke for indsatsen.

SotD hvad var der hånligt ved Zankas kommentar? Med et enkelt ord udstillede han tweeted for hvad det var... du misbruger ordet "hånligt" i denne sammenhæng og rart at der i det mindste var en interviewet person blandt vikarerne med lidt fornuft og realitetssans.

Zanka, Kjær osv. skal da bare bukke og sige Tak. Haagh mfl. har med deres heroiske indsats sikret, at vi kan spille EM kval og Nations League uden en masse sanktioner nu hvor de dyre drenge hellere vil være grådige og forringe udviklingen af fremtidens danske fodboldspillere.

Nu kunne det jo være, at DBU og "de dyre drenge" havde haft større incitament til at finde en løsning, hvis DBU ikke havde haft mulighed for at redde sig selv ved at bruge futsaldrengene m.fl. Så på den måde har det jo stillet "de dyre drenge" i en væsentligt ringere forhandlingsposition og muligvis også forringet sandsynligheden for en snarlig løsning, hvorfor de ikke nødvendigvis har noget at takke de andre for.

SotD

Du kunne også vende problemet ved at sige at DBU ikke var lige så interesserede i landsholdets fremtid som os andre. De kunne jo have sagt ja til spillernes forslag.

DBU sendte jo kun det hold afsted til Slovakiet fordi de var tvungne til det. Alternativet at blive hjemme var bare värre. Da det blev virkelig alvorlig med kanpen mod Wales kunne der jo godt findes en midlertidig lösning. Jeg kan godt forstå at Slovakiet föler sig rövrendte af DBU.

Denne sag handler om to parter som ikke har tillid til hinanden og derfor ikke kan finde en lösning ved at sätte sig ned og forhandle. Der bliver gravet gröfter og stillet ultimative krav uden hensyntagen til modpartens interesser. Derfor er den eneste lösning at finde nogen andre i de to organisationer som kan se hinanden i öjnene uden at ville vride halsen om på modparten.

De er grundlæggende ikke ligeså interesserede i at sikre landsholdets fremtid, som de fleste af os andre, og det må vi bare acceptere.

Det er sjovt nok også dem der har mest på spil i den sammenhæng, så det må du græde tørre tårer over. Hvis landsholdet er æg & bacon, så er spillerne grisen og vi er hønen.

Hvis spillerne ville spille for enhver pris, og sikre dansk fodbolds fremtid, så havde de selvfølgelig takket ja til DBU´s tilbud i første omgang, og så forhandlet nu.

Hvordan skulle det lade sig gøre? De overdrager individuelle rettigheder her og nu og i forventning om at DBU accepterer en dårligere aftale umiddelbart efter? DBU havde jo anledning til at forlænge den midlertidige aftale inden kampen mod Slovakiet. Det var dem, ikke spillerne, som valgte at droppe forhandlingerne og lave en lockout.

Jeg ved ikke hvad der foreligger af krav om hoteller og andet som har været rygtet, men DBU kunne med fordel lave en meget simplere aftale. Videre er der jo ikke tale om penge fra DBU´s kasse når spillerne ikke vil overdrage sponsorettigheder, men en potentiel merindtjening DBU har set sig lun på. Her potentielt penge fra den enkelte spillers private lommer, som skal over i DBU´s kasse. Og det uden at DBU mener at de er arbejdsgiver. Det er vanskeligt at få øje på noget incitament til at godtage det. Spillerne skal overdrage rettigheder, påtage sig risikoen når de repræsenterer landsholdet og DBU skal skumme fløden.

De er professionelle, og selvom de snakker om kollektivet først, så handler deres kollektiv blot om en lille sluttet kreds af individualister og egoister. Det er jo også derfor de er nået så langt, som de er.

Ja, en så lille kreds at man skulle hente glade amatører ind. Det er i sandhed den danske tilgang, at fordi nogen har det der opfattes som "nok", så skal de ukritisk give det fra sig og stille op for fællesskabet. Når man ikke har argumenter der understøtter dette, kan man så ævle om æren der er i at kæmpe på banen for denne smålighed. Man har jo som sofaentusiast vundet hævd.

@Beachmaster
Nu hjælper det jo ikke et hak at sætte sig ned og forhandle, hvis de ikke kan blive enige. I månedsvis forhandlede de (lidt forenklet) på følgende måde:
DBU: “Vi vil af med den gamle aftale. For vi vil have, at I også reklamerer personligt for vore sponsorer, da dette vil give os mange flere penge og redde vores økonomi.”
Spillerrepræsentanterne: “Men det kan vi jo ikke, fordi flere af os har kontrakter med sponsorer, der er konkurrenter til jeres sponsorer, og dette vil de ikke give os lov til.”
DBU: “Så må de vælge, om de vil fortsætte med disse sponsorer, hvis de er så stivsindede, eller stoppe på landsholdet, hvis de ikke er motiverede nok til at finde andre sponsorer. For jeres personlige sponsorer er ikke DBUs problem.”
Spillerrepræsentanterne: “Men vi har jo kontrakter med vore sponsorer og vil blive retsforfulgt, hvis vi bryder kontrakterne!”
DBU: “De fleste af jer kan sikkert løse problemet, og de, der evt ikke kan, må jo så bare tage en pause på landsholdet!”
Spillerrepræsentanterne: “Men hvis vi ikke alle kan være med, så bliver landsholdet jo for svagt og uinteressant at være med på?”
DBU: “Lad os nu se, om I ikke kan finde en løsning! Alle, der kan finde ud af dette, er stadig med på landsholdet!”
Spillerrepræsentanterne: “Dette kan vi ikke acceptere. Hvis nogle af os ikke må være med pga vore sponsorer, så stiller vi andre heller ikke op!”
DBU: “Så finder vi bare nogle andre spillere til landsholdet. Men de af jer, der vil spille landsholdsfodbold er stadig velkomne!”

Dermed gik forhandlingerne i stå, fordi DBU ikke troede på, at topspillere kunne stå distancen, men jo nok ville give sig, hvis de ellers ikke kunne komme på landsholdet. Spillerne tilbød at spille midlertidigt videre under de gamle regler, men nægtede overhovedet at stille op uden en aftale. DBU kunne kun finde spillere i 2. division samt futsal spillere, men ville lige se, om spillerne ikke ville blive mere medgørlige, hvis de troede, at vikarholdet også skulle spille kampen mod Wales. Først da ikke engang vikarlandsholdets præstation mod Slovakiet så ud til at få spillerne til st give sig, skiftede DBU kurs og var igen parate til forhandlinger, hvor DBU så vil se, om de trods alt ikke kan opnå en eller anden form for kompromis med spillerne.

Men nej, spillerne har absolut intet at takke vikarerne for! For det var jo ikke vikarernes skruebrækkeri, der fik DBU tilbage til forhandlingsbordet - tværtimod!