Kvist har været en vigtig spiller i at klare os igennem kval´en. Men hvis man kan få 3 point mod Rumænien, så behøver man måske ikke 3 point mod Polen (nu hvor Polen ikke kunne hentes, forstås). Kan man få flere sejre mod de mindre hold, så behøver man ikke slå de store hold i en kval. Så måske er der alternativer. En mere offensiv tilgang i én kamp, giver et udbytte som gør at man kan leve med en uafgjort i en mere defensiv kamp, i stedet for omvendt.
Omvendt kunne to nederlag til Rumænien have sendt os helt ud. Vi har jo før prøvet at spille offensivt imod netop Rumænien. Det var en af de fire gange hvor Morten Olsen valgte at vende trekanten om. Her blev vi eftertrykkelig klædt af, fordi rumænerne bare kunne dalre igennem midtbanen. Det samme blev vi af Armenien og Makedonien, mens det på besynderlig vis fungerede upåklageligt imod Serbien, hvor vi velsagtens spillede vores bedste kamp i Morten Olsens sidste periode.
Jeg forstår vitterligt godt, at man ikke gambler på lige præcis den defensive balance. Åge Hareide forsøgte jo, via sin pragmatiske stil at overkomme denne problematik med 3-5-2 / 5-3-2 hvor den ene centerback så kunne føre bolden frem. Det gjorde han fordi vi, udover Kvist, rent faktisk havde gode boldspillere på midten, og vi havde endnu bedre centrale forsvarsspillere. Det betød at han kunne fjerne en noget dårligere fodboldspiller og i stedet erstatte ham med en spiller der fast frekventerede Gladbach, Ajax eller Celta Vigo. Det lød og virkede jo udefra set ganske klogt. Det virkede bare slet ikke.
Det jeg tror mange falder over, når de er ude efter Kvist, det er at det bliver utroligt endimensionelt. Der er én opskrift, man kører efter, og hvis det går galt, så evner man ikke at justere planen og få det til at fungere.
Jeg tror dog at det skal ses som et ønske om at forblive i kampen så længe som muligt, ligesom når Ståle Solbakken spiller internationalt med FCK. Hellere uafgjort og en heldig scoring til sidst, end at satse med en halv time igen og tabe. Og det virker ærlig talt ganske pragmatisk og fornuftigt på en fyr som mig.
Mange glemmer lidt, at landsholdet jo kun spiller 10-15 kampe om året, hvorimod klubberne spiller 40-60. Det gør selvsagt også at man bedre kan tåle, at eksperimentere. Ligesom at træningssessionerne i klubberne giver et væsentligt bedre indblik i samarbejdsmønstre end det gør de få uger om året hvor landsholdet er samlet.
Det er jo ikke fordi den danske roligan bag skærmen eller på lægterne mener at de ville være en bedre landstræner end Hareide. Men man kan jo undre sig over nogle beslutninger eller manglende beslutninger, som stikker i øjnene på én.
Det synes jeg også er helt fair. Det bliver bare trivielt når det er den samme ting de får øje på kamp efter kamp, helt unuanceret og uden stillingtagen til den egentlige præstation. William Kvist fik gudhjælpemig også kritik efter 5-1 sejren i Irland, hvilket i dén grad frembringer nogle arrigskabsmomenter i en person som mig. Og når jeg ser de samme brugere tordne frem med de (for mig at se hjernedøde) samme ideer gang på gang på gang, så bliver det nogle gange lidt en skyttegrav.
Men når der er en mulighed for at eksperimentere, eller måske et oplagt problem (ineffektivt spil) man vil løse, så er det jo netop vigtigt at man eksperimentere, sådan at man opbygger andre muligheder, eller fuldstændig udelukker andre muligheder.
Enig, men har det været et udtalt problem? Som jeg husker de fleste af vores kvalifikationskampe så har vi skabt flere og større chancer end modstanderne i dem alle - med undtagelse af Polen ude - hvor vi så i øvrigt spillede med 3-5-2.
Hvis man aldrig eksperimenterer, så kan man heller ikke opbygge andre konstellationer. Man er nød til at prøve andre spillere, for at finde ud af hvordan de dur.
Vi kom igennem kval´en og det var en succes. Men bør vi ikke stille med det bedste hold til VM? Og kan der ikke være forskel på, hvad det bedste hold er mod henholdsvis Australien, Peru og Frankrig og derudover også de modstandere, vi måtte møde i knockouten?
Hvis vi kommer en mand i overtal, er det så bedre med Kvist ude eller Kvist inde? Er der brug for Kvists defensive kompetencer, når vi er en mand i overtal?
Er Pierre Emile Højbjerg en bedre løsning på 6eren end Kvist (måske kun i en del af kampen)? Hvad med AC? Hvad med Delaney+Schøne? Lerager+Schøne? Etc. Det ved vi ikke ret meget om, fordi landstræneren ikke har valgt at teste det (ret meget, hvis overhovedet).
Det er jeg tilgengæld helt enig i. Men det synes jeg så også Åge har gjort. Han startede jo uden William Kvist i kampene mod Island, Skotland og Bosnien, hvor Kvist blev skiftet ind til sidst imod Island og Bosnien, men ellers var ude.
Så var han med i kampen mod Polen, og så igen sat af imod Montenegro i Parken, hvor vi tabte 0-1. Han spillede så i sejren over Kazakhstan og var derefter sat af i træningskampen imod Tjekkiet, hvor vi spillede 1-1 og ikke gjorde nogen nævneværdig figur.
I træningskampen mod Tyskland startede han inde, og blev erstattet i pausen ved stillingen 1-0 til Danmark. I anden halvleg havde vi ikke styr på ret meget og kampen endte 1-1.
I kampen ude mod Kazakhstan gik han ud efter 45 minutter med en skade. Her erstattede Lasse Schøne ham.
Med andre ord har Åge Hareide forsøgt følgende:
- Spille 3-5-2 uden William Kvist
- Her har man forsøgt med Pierre-Emile Højbjerg x3
- Spille 3-5-2 med William Kvist
- Spille 4-4-2 med William Kvist
- Spille 4-3-3 med William Kvist
- Spille 4-3-3 uden William Kvist
- Her har man forsøgt med AC, Pierre-Emile Højbjerg, Mike Jensen, Lukas Lerager og Lasse Schøne
Lægger man det hele sammen, så har Åge Hareide stået i spidsen for Danmark i 20 kampe. Ud af de 20 kampe har han eksperimenteret med William Kvists rolle i de 7. 8, hvis man tæller den halve time med som Lasse Schøne fik imod Panama. Derudover blev Christian Nørgaard vurderet på Ligalandsholdet i nederlaget mod Sverige.
Så igen, synes jeg det bliver voldsomt unuanceret når det er, at man konstaterer at man "bare vælger det sikre kort". Det gør han jo de facto ikke. Han har gjort det i de vigtige kampe efter kvalen sejlede i starten. Men ellers har han ikke.
Derudover har Åge Hareide været ude og sige at det er AC som er første reserve for William Kvist, hvilket jo kunne indikere at han IKKE føler at han får det landsholdet har brug for med Højbjerg, Jensen, Lerager og Schøne.
------
Det var lige her jeg nåede til. Kan se, at der er rigeligt mere at læse, men det må jeg tygge mig igennem senere :)