Jeg fatter simpelthen til stadighed ikke denne imponerethed og taknemmelighed for hvad Hareide leverede.
Her er modstandere og resultater i betydende kampe under Hareide (Gibraltar-kampene undtaget, da de er så tilpas dårlige, at alle trænere ville have vundet sikkert over dem):
DK vs Armenien, 1-0
Polen vs DK, 3-2
DK vs Montenegro, 0-1
DK vs Kasakhstan, 4-1
Rumænien vs DK, 0-0
Kasakhstan vs DK, 1-3
DK vs Polen, 4-0
Armenien vs DK, 1-4
Montenegro vs DK, 0-1
DK vs Rumænien, 1-1
DK vs Irland, 0-0
Irland vs DK, 1-5
DK vs Peru, 1-0
DK vs Australien, 1-1
DK vs Frankrig, 0-0
DK vs Kroatien, 1-1
DK vs Wales, 2-0
Irland vs DK, 0-0
Wales vs DK, 1-2
DK vs Irland, 0-0
Schweiz vs DK, 3-3
DK vs Irland, 1-1
DK vs Georgien, 5-1
Georgien vs DK, 0-0
DK vs Schweiz, 1-0
Irland vs DK, 1-1
13 sejre
13 uafgjorte
2 nederlag
Målscore: 49-20
Ovenstående viser, at det er yderst begrænset med modstand som DK - i konkurrencemæssige sammenhænge - har mødt under Hareide. Og decideret minimalt hvad de har mødt af modstandere fra øverste skuffe. Ja, man kan faktisk argumentere for, at de reelt set kun har mødt ét hold af øverste skuffe, nemlig Kroatien, i og med at Frankrig: 1) ikke stillede i stærkeste, 2) ikke var tvunget til at vinde, 3) notorisk har svært ved for alvor at motivere sig mod svagere modstand (Luxembourg, Island, Sverige, Schweiz in mente)
Polen og Schweiz var heller ikke dengang bedre end DK på papiret, og alligevel blev vi domineret totalt i spil og chancer i tre ud af fire kampe mod disse (2-3 resultatet i Polen var ikke retvisende for kampens forløb). Ligesom det også var mere held end forstand, at vi ikke tabte mod Peru.
Vi spillede uafgjort mod meget meget middelmådige Irland hele 5 gange (!), Australien 1 x, Georgien 1 x og Rumænien 2 x
Vi klarede os med nød og næppe forbi førnævnte Irland i play off. En sølle irsk scoring i Dublin fra fiaskoen.
Vi klarede os med møje og besvær videre fra gruppen til VM.
Og alt dette på trods af, at Hareide havde stort set ligeså godt et spillermateriale som Hjulmand til rådighed + en Eriksen i sin absolutte prime på klubholdet (noget Hjulmand ikke har haft glæde af)
Så igen: Hvad er det imponerende i Hareides ovenstående resultater? Hvis man ikke bare bevidstløst gentager at han ikke tabte i så og så mange kampe (i øvrigt nemmere ikke at tabe end at forsøge at vinde), men i stedet dykker lidt ned og sammenholder egne styrke med modstandernes, kampforløb, osv., ja så har han vel snarere underpræsteret ...
DK kvalede til VM og EM på trods af Hareide og ikke på grund af