Når man kan stille op med Premier League-spillere som Pierre Emile Højbjerg og Andreas Christensen på bænken, kan man vist ikke klage over materialet. Det aktuelle landshold har i mine øjne da også det bedste materiale siden 1998, mens vi stadig havde to gange Laudrup. Det var også godt i de første par år under Morten Olsen, men siden blev det bare ringere og ringere, indtil resultatet af den talentstruktur, Morten Olsen fik indført, viste sig, så talenterne igen begyndte at dukke op.
Og nu har vi et stærkt materiale igen. Med verdensklasse på mål og international klasse både defensivt og offensivt. Alligevel spiller vi den værste gang fodbold, jeg kan mindes. Det er ærligt talt deprimerende, at vi skal hutle os igennem den nemmeste kvalifikationspulje nogensinde og efter hver eneste kampe høre spillerne sige: "Ja, spillet var ikke det flotteste i dag, men vi fik det resultat, vi kom efter!" Ja, tillykke! Man skal dog ikke bilde sig ind, at spillerne ikke også selv gerne ville spille bedre fodbold, skabe flere chancer og kombinere bedre med bolden.
Men det gør Danmark ikke mere. Efterhånden må man spørge sig selv, hvad de træner i under landsholdssamlingerne. For det kan ikke være kombinationsspil, når et irsk hold på niveau med League One kunne overmatche Danmark ved jorden. Det er til at få migræne af at se Danmark spille fodbold, og eneste trøst er kvalifikationen til EM. Men når man ved, at spillet under EM formentlig kommer til at ligne spillet under VM, kan det sgu næsten være lige meget.
Hareide begyndte som et frisk pust efter for mange år med Morten Olsen. Mens den spillemæssige optur varede kort, fortsatte resultaterne dog - godt hjulpet af heldige lodtrækninger til både EM-kval og Nations League og en god portion held i flere nøglekampe. Dermed har han kunnet forlænge stimen som ubesejret til et imponerende niveau, og det fortjener anerkendelse.
Spillet gør dog ikke. Det fortjener kritik. Og det kan man godt give, selv om resultaterne er med holdet.
Fyr løs, Åge-elskere.
Og nu har vi et stærkt materiale igen. Med verdensklasse på mål og international klasse både defensivt og offensivt. Alligevel spiller vi den værste gang fodbold, jeg kan mindes. Det er ærligt talt deprimerende, at vi skal hutle os igennem den nemmeste kvalifikationspulje nogensinde og efter hver eneste kampe høre spillerne sige: "Ja, spillet var ikke det flotteste i dag, men vi fik det resultat, vi kom efter!" Ja, tillykke! Man skal dog ikke bilde sig ind, at spillerne ikke også selv gerne ville spille bedre fodbold, skabe flere chancer og kombinere bedre med bolden.
Men det gør Danmark ikke mere. Efterhånden må man spørge sig selv, hvad de træner i under landsholdssamlingerne. For det kan ikke være kombinationsspil, når et irsk hold på niveau med League One kunne overmatche Danmark ved jorden. Det er til at få migræne af at se Danmark spille fodbold, og eneste trøst er kvalifikationen til EM. Men når man ved, at spillet under EM formentlig kommer til at ligne spillet under VM, kan det sgu næsten være lige meget.
Hareide begyndte som et frisk pust efter for mange år med Morten Olsen. Mens den spillemæssige optur varede kort, fortsatte resultaterne dog - godt hjulpet af heldige lodtrækninger til både EM-kval og Nations League og en god portion held i flere nøglekampe. Dermed har han kunnet forlænge stimen som ubesejret til et imponerende niveau, og det fortjener anerkendelse.
Spillet gør dog ikke. Det fortjener kritik. Og det kan man godt give, selv om resultaterne er med holdet.
Fyr løs, Åge-elskere.