Snak

Det er helt fint, at I ser det på en anden måde end jeg gør. Jeg kan finde mange ting, som jeg ikke kan lide ved “Hjulmand-æraen” på trods af den magiske sommer i 2021, hvor jeg har en tilbøjelighed til at tænke, at det skyldes andre forhold end Hjulmand. Selvfølgelig skal han have en del af æren. Jeg tilskriver ham bare ikke samme mængde, som du/I måske gør.

Hvad angår Riemer, så var præstationerne mod Portugal eminente. Derfor har jeg blot endnu sværere ved at forstå, at det er muligt at ramme så langt forbi skiven, som tilfældet var i fredags - holdet var hverken sat op til flot fodbold eller et godt resultat. Riemer kan fortsat sagtens nå at blive en succes, også hos mig, og det har bl.a. været befriende at se Eriksen blive sorteret fra på trods af navn og tidligere meritter. Men det der i fredags skal ikke ske ret mange gange. Det starter ved start 11 i aften.

Men var du underholdt i samtlige kampe under Hareide og tænkte hver gang "den her har han ramt lige i røven"?

trods af den magiske sommer i 2021,

Men vi er jo flere, der forsøger at belyse VM-kval og NL som yderligere nuancering.

Men det vil du ikke høre. Mystisk.

Hareide var en fin overgangstræner - og det ændrer 5-1 mod Irland ikke på.

Virkelig flot at stå defensivt - det harmonerer bare ikke med hvordan flere af os anskuer hvordan landsholdet ‘skal spille’ - og hvordan holdet udviklede sig siden Piontek.

Det er jo ikke for sjov, at der var så meget bøvl under Richardo - men samtidig også resultater, hvilket er hele Danmarks landshold limbo.

Jeg har ikke det succeskriterie, at det skal være “flot” fodbold, når vi spiller med landsholdet, så det vurderer jeg ikke Hareide (eller andre) på. Jeg tror simpelthen ikke på, at forudsætningerne og spillernes niveau er til det. Jeg vil langt hellere opleve et EM som i 1992, hvor vi er røvsyge, men skaber resultater end aldrig få muligheden, fordi vi har en ambition om, hvor pænt spillet skal være. Det er jo helt fair, at man tror på, at flot fodboldspil for et land som Danmark sagtens kan skabe de bedste resultater. Det tror jeg bare ikke. At Riemer så stillede op med en ambition om hverken/eller, det er da bare endnu værre.

Det er da så fint, at NL og kvalifikationen under Hjulmand hives frem. Det skal han da have ros for.

Riemer kan fortsat sagtens nå at blive en succes, også hos mig

Ok. Så er din første kommentar måske også lidt firkantet?

Ift. Hareide og Hjulmand: Jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke kan anerkende og kritisere begge for det, de var hhv. gode og knap så gode til. Selv har jeg intet behov for at nedgøre nogen af dem. De gav mig begge store oplevelser med landsholdet, som overskygger de mindre gode oplevelser, og de har begge et fremragende pointsnit (1,93).
Det er dog underligt at tilskrive Hareide Hjulmands succes i hans første par år. Fra hans første kamp spillede vi med et helt andet udtryk og havde med garanti aldrig haft en målscore på 16-0 (!!) efter 4 kvalkampe under Hareide.
Med til historien - og det er en pointe mange belejligt vælger at glemme - hører, at vi under Hareide kun mødte de allerbedste nationer (Frankrig, Kroatien og Tyskland) 3 gange mod 15 gange under Hjulmand (de samme tre plus Belgien og England). Hareide havde langt flere “lette” kampe, og vi præsterede generelt godt, også mod de store nationer, under Hjulmand - lige indtil Qatar, som man med rette kan kritisere ham for håndteringen af. Det var først her, filmen knækkede, og det skyldtes nok ikke Hjulmands evner som fodboldtræner, men hans personlighed. Her bærer DBU også en stor del af ansvaret.

Summa summarum: Jeg anerkender Hareide for at overtage et landshold i let forfald og bruge de forhåndenværende søm bedst muligt (tre i bagkæden og Eriksen i en fri rolle). Det blev pludselig ekstremt svært at slå Danmark.
Jeg anerkender også, at Hjulmand tilføjede et landshold, der aldrig rigtigt udviklede det etablerede angrebsspil, et helt anderledes offensivt udtryk uden at ødelægge det gode fundament. Det var ærgerligt med Qatar, ikke mindst fordi det giver folk en undskyldning for at sige “hvad sagde jeg?” Folk, der har elsket at hade ham som “naiv” træner siden hans tid i Nordsjælland.

Ja, jeg indledte da superfirkantet, da debatten på det tidspunkt var uden nuancer, og jeg havde et standpunkt. At det så har kastet en mere nuanceret debat af sig er kun glædeligt, og jeg vil gerne deltage med den præmis.

Det var svært at have noget imod Hjulmands start, men jeg er med på det hold, der mener, at Hareide havde støbt fundamentet, og det designede Hjulmand (flot) videre på. For mig gik det galt, da Hjulmand alt, alt for længe holdt fast i sine “venner”. Mange trænere har let ved at smide fortidens kæledægger af, men så snart de får deres egne, så evner de det ikke.

Vi har en virkelig dygtig landstræner, der er formidabel i netop den disciplin, men det er i håndbold, hvor Nikolaj Jacobsen formår at tilsidesætte personlige relationer for holdets bedste. Et punkt, hvor både Morten Olsen og Hjulmand har sejlet fuldstændig.

"Det er jo helt fair, at man tror på, at flot fodboldspil for et land som Danmark sagtens kan skabe de bedste resultater."

Hvis man har materialet og formår at sammentømre både trup og spil, er det helt fint at underholdende og offensivt spil står i forgrunden ... hvilket Piontek vel langt hen ad vejen lykkedes med. Måske kan man tilføje at Hjulmand i mindre glimt formåede dette, og tilmed opnåede bedre resultater end Piontek. Det helt store problem for Hjulmand (og DBU) var vel at man blev værdikrigere i Qatar, til skade for det fodboldfaglige (hvilket især kampene mod Tunesien og Australien satte tykke streger under).

Hvis man har materialet og formår at sammentømre både trup og spil, er det helt fint at underholdende og offensivt spil står i forgrunden ...

Jeg tror ikke på, at vi har materialet og kan sammentømre trup og spil på et niveau, hvor det er den bedste vej til resultater for os. Der er i langt de fleste lande kommet styr på de basale elementer af fodboldspillet - alle kan nu løbe langt, være fysisk stærke og organisere sig. Vi har et fint landshold, men der er så få træningsdage årligt og spillerne har ikke de individuelle styrker, der kan få modstanderne i ubalance ofte nok.

Da vi var bedst med Hjulmand havde vi et stærkt midterforsvar, og så havde vi spillere, der kunne spille med en intensitet, der overmatchede langt de fleste landshold i verden - Delaney, Højbjerg, Mæhle, Y. Poulsen, Braithwaite. Det er ikke i toppen af verdens bedste fodboldspillere, men vi spillede på vores styrker - det simple, og det blev til tider til flot fodboldspil.

Nogenlunde enig, Kasperiano.