Moderne fodbold er blevet et vulgært pengecirkus, hvor den der vinder, har den rigeste oliesheik eller flyselskab af dubiøs karakter bag sig.
Det er svært at elske en underholdningsform, hvis topaktører bliver købt, solgt og aflønnet for beløb, der kunne sikre velfærd i mellemstore udviklingslande.
Jeg har i mange år været fan af en storklub i Premier League, men jeg er stemplet ud af den liga, som fremstår som værste eksponent for udviklingen.
I stedet har jeg kastet min kærlighed på klubber som står for noget andet, f.eks. St Pauli og Rayo Vallecano. Det giver ikke ambitioner om pokaler med store ører, men har givet mig glæden ved fodbold tilbage.
Tippet hermed givet videre.